Skagen

Skagen - Sindal 0 -1

På en grå blæsende lørdag tog Skagen imod Sindal og alle drengene glædede sig til kampen. Allerede fra kampstart var der godt spil fra begge sider, Sindal pressede godt og udnyttede flot at de havde medvind - men Skagens forsvarspiller Mark Christiansen og Rasmus Thomsen sammen med målmanden Mike Christensen formåede fint at holde Sindal fra at score. Begge hold havde gode angreb, men der kom ikke mål ud af det. 1. halvleg endte 0-0. I begyndelse af 2. halvleg lykkes det Emil Christensen fra Sindal at få sat bolden i mål. Skagen pressede og pressede og forsøgte at få udlignet, og der var mange gode angreb, der med lidt held ville have fået bolden i mål - men det lykkes ikke. Sindal var hele kampen også farlige på kontraangreb så forsvaret havde også deres at se til. Kampen endte med en sejr til Sindal på 1 -0. Ugens Small Stars trøje gik til Andreas G. Jensen.