Lindholm

Skagen stadig i top trods nederlag

SKAGEN:Skagen Badminton Klubs hold i serie 3 måtte i weekenden indkassere et nederlag mod nummer tre i gruppen, Lindholm. Det var på 5-3. Trods nederlaget er Skagen stadig i top i gruppen, omend holdet nu blot har lige så mange point som nummer to og tre. Det er henholdsvis Brønderslev og Lindholm. Alle tre hold har otte point. Skagen er i top takket være en bedre score for de enkelte kampe. Den lyder på 31 vundne og ni tabte kampe. Brønderslevs kampregnskab viser 27 vundne og 13 tabte, mens Lindholm har vundet 25 og tabte 15. Skagens hold i Jyllandsserien vandt i weekenden på hjemmebane 11-2 over Jetsmark. Skagen er nu på en tredjeplads med 9 point. Gruppen føres af Thisted med 15 point, og nummer to er Lindholm med 10 point. Skagens hold i A-rækken hos veteranerene vandt i weekenden 5-1 over Sofiendal.