Skagen Strand høster flot miljøpris

Feriecentret i Hulsig en blandt top-fem i Danmark

En lille perle i en pragtfuld natur i Hulsig høster nu mere hæder. wFoto: Peter Broen

En lille perle i en pragtfuld natur i Hulsig høster nu mere hæder. wFoto: Peter Broen

HULSIG:Miljømærket Blomsten er i år blevet tildelt hotel og restaurationsvirksomheden Skagen Strand, hvilket bringer dem blandt de fem hotelvirksomheder i danmark, som tager et aktivt standpunkt overfor miljøvenlighed. Skagen Strand har også opnået den internationalt anerkendte IsO 14001 standard, som sikrer, at miljøpolitikken på stedet er helt i top. Blot fem hoteller og vandrehjem i danmark har i dag så stor fokus på miljøvenlighed, at de kan få tildelt Blomstermærket fra miljøstyrelsen. Miljømærket Blomsten er den europæiske pendant til det nordiske miljømærke svanen, og Blomstermærket er dermed en international anerkendelse af miljøstandarden på Hotel Skagen Strand. Hotelchef Susanne Lindgren fortæller: - Vi vil gerne gøre noget aktivt for at bevare og forbedre miljøet og sende et signal til vores gæster og omverdenen om miljøvenlighed. samtidig vil vi gerne tilbyde den stigende mængde af kunder, der ikke vil holde ferie på miljøets bekostning en god mulighed for at holde ferie under forhold, der ikke belaster miljøet. Miljømærkningen er en frivillig miljømærkeordning, der har til formål at fremme miljøvenlige produkter og tilbud samt give forbrugerne bedre information om produktets indvirkning på miljøet. Ferie med samvittighed I hele europa er der inden for hotelbranchen en stigende efterspørgsel på miljømærkning. senest har Hilton på malta og radisson i Helsingfors opnået licens til Blomsten. Hotel Skagen Strand er for nylig også blevet IsO 14001 certificeret i miljøledelsessystemet, hvilket garanterer en bæredygtig miljøpolitik, udarbejdet efter internationale standarder. - Vi oplyser vores gæster om muligheden for at påvirke forbruget af blandt andet vand og elektricitet i en mere miljøvenlig retning“, siger hotelchef Susanne Lindgren og fortæller, at gæsterne ser positivt på tiltagene. Selvom Blomsten stiller krav til overnatningssteders forbrug af energi og vand, krav om at mængden af affald begrænses og krav til anvendelse af vedvarende ressourcer, går det ikke ud over komforten på hotellet. – Ofte drejer det sig bare om sund fornuft, at man husker at slukke lyset og ikke bader unødvendigt længe, og det er folk som regel indstillede på alligevel“, siger Susanne Lindgren. God miljøpolitik foruden de obligatoriske krav til driften af overnatningsstedet stiller Blomsten en række ekstra såkaldte pointgivende krav f.eks. om brug af miljømærkede rengøringsmidler, økologiske fødevarer eller pasning af hotellets grønne arealer uden brug af pesticider. det enkelte hotel eller overnatningssted kan vælge, hvilke krav det ønsker at opfylde for at opnå et fastsat antal point. Friske råvarer – I Skagen har vi et fantastisk udvalg af friske råvarer, og det har vi valgt at satse på i restauranten, så gæsterne kan få en god madoplevelse. derudover har vi forpligtet os til at anvende miljøvenlige forbrugsprodukter i en så stor udstrækning som muligt. det handler om at skabe et mere bæredygtigt samfund, og vi ser miljøpolitikken som en mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning. - Vi har også indført rygepolitik, og vores restaurant er røgfri - ligesom personalet ikke kan ryge i vores centerbygning eller generelt indendøre. der er også muligt for vores gæster at vælge miljøhuse, der er røgfri og allergivenlige, siger Susanne Lindgren.

Forsiden