Skagen Sygehus med i budgetdebat

Skagen 24. september 2002 08:00

NORDJYLLAND: Fremtiden for Skagens Sygehus er et af de politiske hængepartier, der endnu ikke er fundet en fællesnævner for. Spørgsmålet er om partierne under dagens budgetforhandlinger i Nordjyllands Amt er klar til at tage endelig stilling til de modeller, der ligger for landets nordligste sygehus. I de oprindelige udspil skulle Skagen Sygehus lukkes, men den massive lokale modstand som siden er udkrystalliseret i et forslag til "low-budget" sygehus, kan trække sygehuset med også ind i det kommende budgetår. - Vi er endnu ikke færdige med at beregne forslaget med fire sygehuslæger og 18-20 sengepladser, men det betyder selvfølgelig ikke, at forslaget dermed udgår af tirsdagens drøftelser, siger formanden for sundhedsudvalget, Karl Bornhøft, SF. Han tør dog ikek spå om udfaldet. Men som vinden blæser omkring landets nordligste spids er der meget, der tyder på, at det forslag kan hente det fornødne flertal. -cc

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...