Skagen Taxa bliver del af DanTaxi

Chaufførerne bliver dog de samme, kendte hoveder

Man vælger selv, om man ringer 98 44 22 44 eller på DanTaxis hovednummer. Arkivfoto: Grete Dahl
Skagen 6. juni 2017 15:37 - Opdateret 7. juni 2017 13:56

SKAGEN: Det lokale taxaselskab Skagen Taxa er nu en del af DanTaxi, og kunderne i Skagen skal allerede fra onsdag den 7. juni ringe 98 44 22 44, når de har brug for en taxi.

Rent praktisk betyder det nye samarbejde, at Skagen Taxas 10 vogne dirigeres fra DanTaxis kundecenter i Aalborg, og det er også DanTaxi erfarne telefonpersonale samme sted, der nu besvarer alle opkaldene fra kunderne i Skagen.

- Vi har allerede været i kontakt med de fleste af vores faste kunder og gjort dem opmærksom på det nye telefonnummer, siger Gerner Pedersen, formand for Skagen Taxa.

- Når taxaen ankommer, er det med en chauffør kunden i forvejen kender. Her er der ingen forskel, understreger Gerner Pedersen.

Det er allerede fra onsdag den 7. juni, at kunderne skal ringe til 98 44 22 44, når de vil bestille en Skagen Taxa. DanTaxis hovednummer 70 25 25 25 kan også benyttes.

4x48 DanTaxi er Danmarks eneste landsdækkende taxiselskab med 1.500 vogne og en samlet omsætning på knap 1,6 mia. kr. Selskabet blev, den 1. januar 2017, dannet gennem en sammenlægning af 4x48 TaxiNord og DanTaxi.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...