Fodbold

Skagen vandtover tophold

SKAGEN:Efter endnu en flot indsats kunne Skagens fodboldherrer i serie 2 tage fra Lindholm med tre point til samlingen. Skagen vandt med 1-0 topholdet i en kamp med flot fodbold og intenst fight. Lindholm som ligger nummer to i rækken havde med en sejr sikkert sig oprykning til serie 1, men skagboerne ville det anderledes. De blå/hvide fra Skagen kæmpede det bedste, de har lært, så det var svært for Lindholm at få deres spil igang. - I første halvleg skete det meste på midtbanen med mange nærkampe, og vi var lidt skuffet over, at Lindholm ikke lagde mere pres på os. Vi var enige om at fortsætte det gode spil i anden halvleg og var forberedte på, at Lindholm ville lægge pres på, men der skete intet før vi fik scoret, fortæller Skagens træner Helge Frandsen. Skagboerne havde endda et par muligheder inden målet. - Efter femogtyve minutter inde i anden halvleg lykkedes det os at få hul på bylden med et flot langskud og første mål på Skagens førstehold af Tommy Fuglsang. De sidste tyve minutter blev vi presset langt tilbage på banen, og Lindholm havde flere nærgående forsøg, men vi fortsatte med at kæmpe for sejren og glæden var stor, da dommeren fløjtede kampen af. - Det var et flot resultat, og spillerne skal have stor ros for deres indsats., siger træneren.