Skagens-malerier på auktion
Så er der mulighed for at få en ægte Ancher
Opdateret kl. 15:53
SKAGEN: Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København åbner eftersynet til sommerens internationale auktion torsdag den 28. maj.
Afdelingsleder for ældre kunst, Martin Hans Borg, fortæller, at Bruun Rasmussen som vanligt også har mange Skagens-malerier på auktion, af blandt andet Michael og Anna Ancher samt P. S. Krøyer.
- Det er altid en fornøjelse”, siger han, at vi kan udbyde malerier fra Danmarks nok mest kendte kunstnerkoloni, der skildrede hverdagslivet blandt kunstnerne og skagboerne. Samtidig søgte Anchers og Krøyer jo mod Skagens særlige lys, vejrlig og farver, der også ses i flere af malerierne på denne auktion.
Og hvordan er priserne så på Skagens-malerier?
Martin Hans Borg oplyser, at de naturligvis svinger efter kunstner, størrelse, kvalitet og motiv.
- Men blandt vore kunder hos Bruun Rasmussen oplever vi i øjeblikket faktisk en større efterspørgsel på Skagens-kunst. Dette betyder naturligvis også højere priser, når flere vil købe de samme malerier.
Michael og Anna Ancher samt P. S. Krøyer er heldigvis rigt repræsenteret på museerne i Skagen, men Martin Hans Borg kunne også forestille sig flere af auktionens malerier blive købt af private, måske i Skagen, og dermed “komme hjem” til egnen, hvor de blev til.
Selve auktionen finder sted hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33 tirsdag den 2. juni klokken 16.
Du kan finde flere oplysninger på www.bruun-rasmussen.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.