Skagens største tabere kåret

Fredag blev spændingen udløst i LOOP

De glade vindere havde smidt i alt imponerende 95 kilo i løbet af otte uger. Foto: Kim Dahl Hansen

De glade vindere havde smidt i alt imponerende 95 kilo i løbet af otte uger. Foto: Kim Dahl Hansen

SKAGEN:For otte uger siden blev 330 skagboer vejet ind til konkurrencen Skagen På Vægten. I løbet af de 56 dage har deltagerne tabt i alt 1684 kilo, og fredag aften skulle det så afgøres hvilket hold der havde tabt mest procentvis.

Konkurrencen har haft en ganske mærkbar effekt i byen, da caféer og bagere har haft sværere ved at komme af med sine søde sager.

Aftenen begyndte med kontrolvejning, hvor revisorer fra BDO sørgede for, at der blev målt korrekt ned til sidste gram.

Konkurrencen var nemlig uhyre tæt i toppen.

Ekstra præmier

Men inden vinderholdet blev afsløret, var der et par ekstra præmier. Således vandt Hanne Kiil et gavekort til 7Seas hvor hun bliver klædt på fra top til tå. Hendes indextal var helt nede på 83,15 efter de otte uger.

I samme kategori for herrer vandt Michael Kiil med et imponerende lavt indextal på 79,46. Han og resten af hold ”Skagen OK og Motion Mtb 1” kan se frem til et halvt års gratis træning i LOOP.

Fortjent øl

Klokken syv blev det så tid til at få udløst spændingen, og se hvem der løb af sted med de 10.000 kroner.

Det blev de fem drenge fra Team Skagens Motionscenter, der med et index-tal på 82.29 blev Skagens største tabere mål i procent. I rene kilo havde de trænet godt 95 kilo af sig, og de sidste ugers hårde kostplan skulle lægges til side denne aften.

- I aften har vi fortjent noget god mad og en kop øl eller to, lyd det samstemmende fra vinderne.

Det var første gang der afholdtes Skagen På Vægten, og der var henholdsvis 5000 og 3000 kroner til anden og tredjepladsen. Andenpladsen blev Skagen OK og Motion Mtb 1 mens tredjepladsen gik til Team Skagen OK & Motion Creme Brulee.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.