Kunst

Skagensbilleder på Galleri Venøe

SKAGEN:Bo Hellum, flittig og dygtig fotograf i Skagen, kan nu også opleves fra en mere kunstnerisk side via en ny udstilling på Galleri Venøe i Skagen. Her byder han på 12 skagensbilleder, stemningsfotografier på lærred inspireret af Skagens natur og arkitektur. Med på udstillingen er også Ulla Lundsgart. Hun er uddannet på det Jydske Kunstakademi, og hun udstiller en koloristisk og følsom fortolkning af flower power. Dorthe Wenøe udstiller collager/malerier inspireret af dels storbyens mangfoldighed og dels naturens æstetiske enkelhed. Ken Zier udstiller marinemalerier med naturen som grundelement. Og Tue Lûtken udstiller humoristiske fotocollager af fisk. Der er fernisering på den nye udstilling lørdag 5. juli fra kl. 11 til 14.