Kunst

Skagensmalerne under øverste lag

Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen går bag de smukke motiver og malernes facade

SKAGEN:Vi synes, vi kender dem rigtig godt - de gamle Skagensmalere og de stoute fiskere og redningsmænd fra omkring forrige århundredeskifte. Michael Anchers fiskere med pibe og sydvest er lige så dansk som en blomstrende kornmark, og Krøyers malerier med hvidklædte damer på Skagens strand i "den blå time" ved skumringstid, er på mange måder lige så meget vores, som det er kunstnerenes værker. En del af kulturarven Det er en væsentlig del af vores kulturarv - en arv vi er stolte af. Det har ikke mindst de efterhånden rigtig mange bøger om Skagensmalerne og deres motiver en stor del af æren for. Malerne, deres værker og den koloni, de udgjorde, var og er stadig en meget effektiv turistmagnet. Spørgsmålet er om det, vi kender og elsker, nu også er den sandfærdige fortælling om både kunstnerne og Skagen og dens fiskere. Det spørgsmål har museumsinspektør mag. art Mette Bøgh Jensen stillet sig selv, og svaret giver hun i en ny bog, som er udgivet på Skagens Museums Forlag - At male sit privatliv - skagensmalerenes selviscenesættelse. Anchers noter Mette Bøgh Jensen lægger sig ikke i kølvandet af de mange bøger, som tidligere er udgivet om Skagensmalerene - tværtimod anskuer hun dem fra en kritikers side - kritiker på den måde, at hun analyserer, hvordan de er blevet til og hvilket kildemateriale, der ligger bag dem. De er, fastslår hun i sin bog, stort set alle skrevet med baggrund i det samme kildemateriale, nemlig maleren Michael Anchers fyldige selvbiografiske noter enten ved, at forfatterne selv har brugt noterne eller har skelet til andre forfatteres udbytte af dem. Malerne kom meget hurtigt til at øge danskernes interesse for Skagen - og danskerne er i denne sammenhæng først og fremmest det bedre borgerskab i hovedstadsregionen. Det var dem, som havde mulighed for at holde ferie, og malernes motiver fra Skagen og de beretninger, som kom frem i dagblade og ugeblade, skabte interesse hos folk for selv at komme og se og opleve det "særprægede" samfund. Turisterne Turismen og malerne har fået sit eget kapitel i Mette Bøgh Jensens bog, og hun kommer grundigt omkring emnet fra begyndelsen, hvor malerne på mange måder opfordrede andre til at komme og opleve Skagen, til senere, hvor det var knap så spændende med de "alt for mange" turister. Mette Bøgh Jensen gør i bogen også op med beretningerne om, hvordan forbindelsen mellem malerne og de almindelige skagboer var. Malerne gjorde meget ud af at berette om de nære forbindelser og venskaber, de havde med lokalbefolkningen. Men virkeligheden var for de fleste en anden. Der var nærmest et arbejdsgiver - arbejdstager-forhold mellem de to grupper, fremgår det af Mette Bøgh Jensens bog. Iscenesat Mette Bøgh Jensen bearbejder i sin bog også de mange motiver, hvor kunstnerne har sig selv, familien, andre kunstnere eller grupper af kunstnere og andre kulturpersoner med tilknytning til kolonien, som motiv. Det er ikke, som man let kan forledes til at tro, ægte reportage-motiver, som beretter sandfærdigt om deres liv, men opstillede motiver. Hip, Hip Hurra Det kan blandt andet ses på et af P. S. Krøyers mest kendte malerier, Hip Hip Hurra, hvor det ikke er alle deltagerne i frokosten i havnen, som var med i virkeligheden. Maleriet er således et udtryk for det fællesskab, der var kunstnerne og det bedre borgerskab imellem i kolonien, og ikke et mtoiv fra en bestemt begivenhed. Det er, noterer Mette Bøgh Jensen, heller ikke et "ægte" Skagensmotiv forstået på den måde, at den frodige have, som selskabet befinder sig, ikke stemmer overens med det sandede, barske landskab, som hørte det rigtig Skagen til. Kolonien Mette Bøgh Jensen beskæftiger sig i bogen indgående med kunstnerkolonien i Skagen og med kunstnerkoloniens sociale funktion. En sammenligning med en række andre europæiske kunstnerkolonier på stort set samme tid viser, at der er mange lighedspunkter kolonierne imellem både når det gælder baggrunden for dem og formålet med dem. Dybere end andre Mette Bøgh Jensens bog går på alle områder væsentlig dybere end andre bøger om Skagensmalerne og formålet med den er da heller ikke at være endnu en let læst righoldig illustreret beretning om malerne og Skagen. Den henvender sig til de mere interesserede læsere som ønskere at se, hvad der gemmer sig under de kendte, smukke motiver på malerierne. Mette Bøgh Jensen: at male sit privatliv - skagensmalernes iscenesættelse. Skagens Museums Forlag 260 sider. 299 kr.