Skakdag på 10 skoler i Aalborg

Landsdysten skydes i gang fredag

Eleverne på Tornhøjskolen deltager naturligvis i den årlige skakdag. Arkivfoto: Mette Nielsen

Eleverne på Tornhøjskolen deltager naturligvis i den årlige skakdag. Arkivfoto: Mette Nielsen

AALBORG:På fredag åbnes ballet til hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag.

28.454 elever sidder klar, øver sig i at holde fokus, koncentration og tænke fremad, for det er nemlig tid for Skolernes Skakdag.

Skolernes Skakdag foregår på de enkelte skoler og er organiseret af skolens egne lærere, som i januar har været en tur på skolebænken, så de ikke sættes skakmat af eleverne. I

Sidste år blev Skolernes Skakdag for første gang landsdækkende, og i år deltager 226 skoler fra hele landet.

I Aalborg er 10 af kommuneskolerne involveret i Skolernes Skakdag.

Det gælder Gl. Hasseris Skole, Tornhøjskolen, Mou Skole, Klarup Skole, Sønderholm Skole, Herningvej Skole, Mellervangskolen, Højvangskolen, Lyngbjerggårdskolen og Klostermarksskolen.

Alle skoler, som deltager på Skolernes Skakdag, får adgang til årets Landsfinale i Skolernes

Skakdag, der bliver afviklet fredag 20. marts i Lalandia i Billund.

Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og partnerne Skolemælk, Politiken, Spar Nord Fonden og Børnenes Hovedstad, Billund.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.