EMNER

Skakpiger dyster om DM

Lørdag og søndag dystes der om DM-titler i pigeskak på Jetsmark Centralskole i Kaas.

Helene Søndergaard er blandt de seks Jetsmarkspillere, som skal dyste om DM-titler. Arkivfoto: Martin Damgård

Helene Søndergaard er blandt de seks Jetsmarkspillere, som skal dyste om DM-titler. Arkivfoto: Martin Damgård

32 piger fra hele landet er med, når det går løs fra i dag. I morgen er der finaler. Udover DM-titler er der også pladser til de kommende nordiske mesterskaber i Island på spil. Der deltager i alt 32 piger i alderen 6-20 år. De er delt op i seks præmiegrupper. Jetsmark Skoleskak er flot repræsenteret med hele seks deltagere. Det er: Helene B. Søndergaard, Kristine Larsen, Kristine B. Steen, Pernille Højer, Shanne Jakobsen og Frederikke Dalgaard. - 32 deltagere til et DM-stævne lyder måske ikke af så meget. Men jeg kan garantere, at det er de virkelig dygtige skakpiger, som kommer, siger Bjarne Søndergaard fra Jetsmark Skoleskak. På den baggrund tør har ikke udråbe nogen af Jetsmarks spillere som favoritter til en DM-titel. Hos de ældste skal der også spilles om to pladser til det kommende nordiske mesterskab i Island.