Skakspil på kanten af den kolde krig

Ny bog fortæller historien om verdens mest berømte skakdyst under den kolde krig

Sikkerhedspolitik 1. juni 2005 06:00

Den 25. marts i år træder en langskægget og vagabondlignende mand ud af flyet i Reykjavik. Trods det forhutlede udseende bliver han modtaget i lufthavnen af en horde af mennesker med flag og et skilt med "Welcome Bobby". Den høje ranglede skikkelse er ingen anden end den legendariske tidligere amerikanske verdensmester i skak, Bobby Fischer. Efter ni måneder i et japansk fængsel og en endnu længere fængselsstraf i sit hjemland, USA, hængende over hovedet, har den lille østat reddet den tidligere verdensstjerne ved at tildele ham statsborgerskab. Kun få øjeblikke tager det den excentriske Fischer at skabe ravage og vrede, da han på et efterfølgende pressemøde øser sin galde udover USA, George Bush, de russiske verdensmestre Karpov og Kasparov og ikke mindst jøderne, som Bobby Fischer afskyr inderligt. Bortset fra det forhutlede udseende har meget altså ikke forandret sig i de 33 år, siden Bobby Fischer for alvor satte sig selv og Island på verdenskortet. Her var Reykjavik rammen om den mest dramatiske skakdyst nogensinde. Dels fordi den foregik mellem USA og Sovjetunionen midt under den kolde krig, dels fordi sidstnævnte tabte verdensmestertitlen for første gang i 24 år, og ikke mindst fordi hovedpersonerne - læs Bobby Fischer - stillede så mange krav og besværligheder i vejen, at det er et under, at matchen overhovedet blev gennemført. De to prisbelønnede BBC-journalister David Edmonds og John Eidinow har skrevet en levende bog om den usædvanlige match, hele forløbet op til og de efterdønninger, den skabte – både politisk og for udfordreren Bobby Fischer og verdensmesteren Boris Spasskij selv. Man behøver ikke at være den store skakentusiast for at finde bogen læseværdig, for selve skakspillet spiller en tilbagetrukken rolle. I stedet hører man om den mærkelige Bobby Fischers opvækst under trange kår. Hans lynende intelligens med autistisk fortegn og hans problematiske forhold til andre mennesker ikke mindst sin egen mor. De to bliver uvenner på et tidspunkt, hvorefter moren vælger at flytte ud af lejligheden. Allerede som seks-årig bliver han opslugt af skak, og som 14-årig er han den yngste amerikanske mester nogensinde. På den anden side af jerntæppet hører man ligeledes om Boris Spasskijs opvækst i lyset af Anden Verdenskrig, samt hvordan han som skakgeni bliver opfostret og forkælet af det kommunistiske styre. Ikke fordi russerne har en speciel forkærlighed for skakspillet i sig selv, men fordi det har vist sig at være en stærk spydspids for hele den kommunistiske ideologi. Når russiske skakspillere tværer vestens modstandere ud, viser det jo det sovjetiske samfundsstyres overlegenhed. Enspænder Det ironiske er, at hverken Spasskij eller Fischer er særligt gode repræsentanter for Øst-Vest-kampen. Bobby Fischer er ganske enkelt for excentrisk og kontroversiel en enspænder, og Boris Spasskij sætter en ære i at hylde det gamle zar-Rusland og komme med kontroversielle udtalelser. En synd, som kun bliver ham tilgivet på grund af hans verdensmestertitel. Samtidig er det fascinerende at høre om virkeligheden bag jerntæppet, hvor uvidenheden i forhold til resten af verden blomstrer. Et bizart eksempel er, da præsident Eisenhower inviterer sin kollega Khrusjtjov til at besøge ham på sit landsted Camp David, hvilket er en stor ære at vise sine gæster. Hverken Khrusjtjov eller hans rådgivere aner imidlertid, hvad Camp David er, og Khrusjtjov er derfor bekymret for, at amerikanerne kun er ude på at ydmyge ham ved at invitere ham ud i den omtalte 'lejr'. Selve skakmatchen i Reykjavik kommer til at vare i mere end to måneder under massiv bevågenhed. Først nægter Bobby Fischer at dukke op på grund af en strid om honoraret, og da han endelig dukker op, er der ustandseligt noget galt med bordet, brikkerne, stolene, lyset, kameraerne, tilskuerne osv. Kampen bliver derfor i høj grad en psykologisk thriller, som også ender med at køre Spasskij helt i sænk, så han til sidst opgiver kampen per telefon. I kulisserne huserer de to mægtige statsledere, og derudover går uanede mængder af tid under og efter kampen med at beskylde den anden lejr for attentatforsøg og psykologisk krigsførelse. På trods af den strabadserende oplevelse, bevarer Spasskij og Fischer en stor respekt for hinanden, og i 1992 mødes de i Beograd til en symbolsk returmatch, hvorved Fischer bryder det amerikanske forbud mod aktiviteter i Jugoslavien på grund af borgerkrigen. Lige siden har han levet i landflygtighed, indtil islændingene tager ham under sine vinger. De har åbenbart lykkeligt glemt de utallige grå hår, han gav dem under opholdet i 1972, og at han i første omgang havde kaldt øen "strabadsernes forpost", hvor de amerikanske soldater burde have et ekstra tillæg for at være. Der er som bekendt ikke langt mellem fjendskab og kærlighed. Bobby Fischer i krig David Edmonds og John Eidinow Gyldendal 360 sider, 299 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...