Arbejdsmarked

Skal amerikanske banker nationaliseres?

Det bliver næppe nødvendigt - men uden bistandshjælp til bankerne går det ikke

Christian Mose Nielsen, markedsstrateg, Spar Nord

Christian Mose Nielsen, markedsstrateg, Spar Nord

Forrige fredag var der massive spekulationer om, hvorvidt USAs tredjestørste bank Citigroup ville blive nationaliseret over weekenden. Så galt gik det heldigvis ikke, og i løbet af sidste uge er der kommet meget klare udmeldinger fra både den amerikanske finansminister, den amerikanske centralbankchef og formanden for det amerikanske finanstilsyn om, at de amerikanske myndigheder ikke forventer, at det bliver nødvendigt at nationalisere nogle af de store amerikanske banker. At myndighederne forventer, at det ikke bliver nødvendigt at nationalisere nogle af de store banker, er dog langt fra ensbetydende med, at den amerikanske banksektor kan klare sig selv uden hjælp - tværtimod. Hjælpen er dog heldigvis på vej og vil sikkert medføre, at staten får betydelige ejerandele i en række banker. Mange vil sikkert tænke: Ja, ja, den med at hjælpen er på vej, den har vi hørt før, og hvad hjalp det? Svaret er: Ja, den har vi hørt før, og ja problemerne er endnu ikke løst. Efterårets førstehjælp til bankerne har dog haft en effekt og har med stor sandsynlighed også forhindret, at situationen i dag ikke er helt kaotisk. Hjælp fra flere fronter Den hjælp, der er på vej nu, er rettet mod både banker, andre kreditudbydere, boligejere og økonomien generelt. Vi har over de sidste to-tre uger fået flere og flere detaljer om planerne, og det må forventes, at vi i løbet af de næste uger får endnu flere detaljer. Hjælpen kommer nu fra flere fronter, hvilket er meget vigtigt. Den finansielle krise, boligkrisen og den økonomiske krise kan ikke løses enkeltvist – de hænger sammen og kan tilsammen skabe en negativ spiral. Krisen i det finansielle system påvirker økonomien negativt. Samtidigt påvirker den økonomiske krise med stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser også det finansielle system negativt gennem stigende tab og hensættelser. Ingredienserne til en negativ spiral er klart til stede. Hjælpepakker De mange hjælpepakker sigter mod at undgå denne negative spiral ved at hjælpe både det finansielle system, boligejere samt forbrugere og virksomheder generelt. Hjælpen til banksektoren kommer primært gennem yderligere kapitaltilførsel. Hvor meget ekstra kapital, bankerne har brug for, skal afgøres ved en såkaldt stresstest. De amerikanske myndigheder ønsker at sikre, at bankerne får tilført så meget kapital, at de kan klare en langt mere negativ fremtidig udvikling end den, der i dag forventes. Bankerne skal også hjælpes af en kombineret privat-statslig fond, der skal opkøbe problemfyldte aktiver fra bankerne. Disse problemfyldte aktiver belaster bankernes balancer, skaber usikkerhed og hæmmer udlånene. Formålet med hjælpen til den finansielle sektor er således ikke blot at hjælpe den finansielle sektor. Hjælpen skal sikre nemmere adgang til kredit, hvilket vil være til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udover hjælpen til den finansielle sektor er der lagt op til direkte hjælp til op mod syv-ni millioner husstande gennem Obamas boligpakke. Sidst, men ikke mindst, underskrev Obama i forrige uge en massiv finanspolitisk hjælpepakke rettet mod den brede økonomi. Den finanspolitiske pakke indebærer udover offentlige investeringer blandt andet også skattelettelser og forbedrede velfærdsydelser. De mange hjælpepakker, der er undervejs nu, vurderes at have en meget god chance for gradvist men langsomt at få brudt den negative spiral. Dette er det første vigtige skridt mod bedre tider. Den forgangne uge bød på en række meget negative nøgletal for det amerikanske boligmarked, arbejdsmarked samt forbrugertillid. Næste uge byder på meget vigtige amerikanske nøgletal, idet vi får den såkaldte arbejdsmarkedsrapport, der udover arbejdsløshedstallet også giver det meget vigtige non-farm payroll-tal, det vil sige beskæftigelsen udenfor landbrugssektoren. Det vil komme som en stor (men selvfølgelig meget velkommen) overraskelse, hvis tallene viser en positiv udvikling. Mandag får vi tal for ISM indekset, der er en tillidsindikator for den amerikanske fremstillingssektor, og som er en god ledende indikator for den amerikanske økonomi. ISM indekset steg i januar, men presset på ISM indekset for februar er klart ned - spørgsmålet er hvor meget. Vi forventer, at ISM indekset vil finde en bund over de næste tre måneder. En sådan bund er ikke et tegn på forbedring, men et tegn på, at økonomiens forværring aftager i hastighed. Dette er det første spæde (men meget vigtige) skridt mod en forbedring, og når det sker, vil det uden tvivl blive modtaget meget positivt på de finansielle markeder. En stabilisering i USA er med stor sandsynlighed også en nødvendighed for en global – herunder europæisk – stabilisering.