Skal blive i fængsel

Landsretten har bestemt, at to mænd, der er sigtet for medvirken til røveri sammen med svensknøglerøveren, skal være varetægtsfængslet til onsdag 29. december. Opdateret fredag kl. 15.03.

Røverier 1. december 2010 14:56

Nordjyllands Politi anholdt onsdag formidag to mænd og sigtede dem for medvirken til røverier i Brovst, Fjerritslev og Skovsgård. - De sigtes for medvirken til røveri sammen med en 19-årig, der allerede var varetægtsfængslet, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring. - De to blev varetægtsfængslet til onsdag 29. december ved grundlovsforhøret. De kærede begge denne afgørelse til landsretten, som fredag stadfæstede kendelsen om varetægtsfængsling. 19-årig erkender Den 19-årige har erkendt røveri mod Fakta i Brovst søndag 14. november, Q8 i Fjerritslev tirsdag 16. november og LokalBrugsen i Skovsgård fredag 19. november. Han blev anholdt under røveriet i Skovsgård og varetægtsfængslet til fredag 17. december ved et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring lørdag 20. november. Den 19-årige truede i både Brovst og Fjerritslev med en svensknøgle og i Skovsgård med et andet stykke værktøj.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...