Aalborg

Skal det være os to?

Med mo­bil­-te­le­fo­nen er det nemt og min­dre pin­ligt at kon-tak­te en, man er for­el­sket i, me­ner Ras­mus Hau­er (fra ven­stre mod høj­re), Jo­se­phine Frank, Gus­tav Vanderburg og Ann Bartholo-mæussen fra 6.klasse på Vals­gård Sko­le.
foto: met­te niel­sen

Med mo­bil­-te­le­fo­nen er det nemt og min­dre pin­ligt at kon-tak­te en, man er for­el­sket i, me­ner Ras­mus Hau­er (fra ven­stre mod høj­re), Jo­se­phine Frank, Gus­tav Vanderburg og Ann Bartholo-mæussen fra 6.klasse på Vals­gård Sko­le. foto: met­te niel­sen

NORDJYLLAND:Kærestebrevet er dødt. I stedet er sirlig skråskrift og lyserødt papir med duftspor blevet afløst af bippende sms-beskeder, smileys og digitale bogstaver. - Det foregår over mobilen. Jeg tror aldrig, jeg har sendt et med brev, siger Gustav Vanderburg, som er 12 år og går i 6. klasse på Valsgård Skole. Han bakkes op af tre af sine skolekammerater, Rasmus Hauer, Ann Bartholomæussen og Josephine Frank. Jovist, har tre af dem prøvet at åbne skoletasken, finde et håbefuldt brev og udvælge det rette øjeblik at åbne konvolutten - men det hører efterhånden til sjældenhederne. Både pigerne og drengene er nemlig enige om, at fordelene ved en kærlighedskorrespondance over mobilen klart er at foretrække. - Det er nemmest, fordi det er svært at gå hen til én og give et brev. Man skal tage mod til sig, og hvis andre ser det, er det pinligt, funderer Ann Bartholomæussen. - Med mobilen er det mere privat. Hvis andre afleverer et brev til en, ved de det, siger det videre og så ved alle det lige pludseligt, fortæller Rasmus Hauer. Tem Frank Andersen fra Aalborg Universitet har forsket i unges brug af medier, og han tror, at de fire elever er fuldt ud repræsentative for deres generation. Og at de unge griber fat i mobilen frem for pennen, når amorinerne melder sig, forstår han udmærket. - Sms’erne giver en intimitet, følelse af nærvær og mulighed for hurtig kontakt, som et brev ikke er i stand til, siger Tem Frank Andersen. Men modsat de gammeldags kærestebreve er holdbarheden af de nye yderst kortvarige. For i takt med at nye sms’er bipper ind, slettes de håbefulde ytringer fra en mulig kæreste. Den levetid ligger i selve formen, men kan på sin vis være et problem, mener medieforskeren, der betragter kærestebreve som en del af et menneskes biografi. De kan hjælpe os med at forstå vores historie, og hvem vi er. - I en anden forståelse betyder holdbarheden ikke så meget. Hos de yngre generationer er her og nu vigtigt. Det kan være, at de får et savn, men det vil slet ikke være lige så stort i forhold til de generationer, der er vokset op med at få breve og julekort, vurderer Tem Frank Andersen, som selv har gemt sine kærestebreve i en kasse på loftet. - Når man læser dem igen, vækker det varme og masser af minder, siger han. Billedet af kærestebre-venes korte levetid går igen på Valsgaard Skole. - Dem på mobilen sletter jeg en eller anden dag. De andre plejer jeg at gemme til, når jeg bliver voksen. Så kan jeg læse dem og grine, siger Josephine Frank. Gustav Vanderburg er ved en fejl kommet til at slette alle sine og tror egentlig, at han godt kan komme til at savne dem på et tidspunkt. Modsat er det med Rasmus Hauer. Han sletter alle sine hurtigst muligt, så ingen får nys om en eventuel affære, hvis mobilen falder i forkerte hænder. Skulle han få lyst til at genlæse dem, mener han, at der er en praktisk løsning på problemet. - Piger gemmer altid sådan noget. Så kan man bare bede dem om at sende det igen, erklærer Rasmus Hauer. Noget tyder imidlertidig på, at man ikke skal rejse en gravsten over det traditionelle kærestebreve. For hvis en håbefuld bejler vil øge chancen for at indynde sig hos pigerne, står pen og papir stadig i kærlighed og flirt. - Jeg bruger selv mobilen, men det er sødest at modtage et, der skrevet i hånden. Så virker det ikke som om, han er bange, og over sms kan det godt virke lidt tilbageholdent, mener Josephine Frank.