EMNER

Skal det være slut med ungdom på Louise Plads?

Læserbrev

SKATERE:På de unges vegne optager det mig ”at det snart er slut med uro og larm og dermed de unge på skateboard på Louise Plads”. Forhåbentligt tager vi ikke initiativet fra de sunde unge som rejser sig fra pc"en og som er aktive udendørs. Forvaltninger på tværs må sætte pris på de unge skatere, som holder sig i form med en fornuftig beskæftigelse og som anvender eksisterende anlæg uden yderligere omkostninger. Jeg har forståelse for at støjen kan genere beboere og at problemet løses ud fra regler for skatere i det offentlige rum. Men Louise Plads består overvejende af stenbelægning som ikke absorberer lyd. Ville et lyddæmpende gulv af fx græs have gjort rammerne bedre? Den fine plads lokker nemlig til leg og bevægelse. Pladsen med trappe og rampe ligner en skaterbane eller et amfiteater til kulturelle arrangementer og livlig aktivitet. Det anlagte kan være et eksempel på universal design, hvor en bred målgruppe i alle aldre kan anvende pladsen til et alsidigt formål. Ved at sætte en stopper for de unges aktivitet opstår ét nyt dilemma: hvor er der plads til de unge i deres nærmiljø? Forskning viser at restriktioner, øget trafik og ængstelige forældre hindrer børn i at færdes på egen hånd. Fysisk indretning og et områdes karakter har betydning for børns muligheder for at finde frizoner, som kan give pause fra hverdagens pres, frihed og plads til refleksion. Det er vigtigt at forstå den gruppe af unge drenge som fravælger foreningslivet og som foretrækker at være sammen med venner i nærmiljøet – og at et forbud om at skate på den plads kan afskære nogle drenge fra at mødes med venner og gøre noget meningsfyldt og fysisk aktivt i fællesskab. I den tæt bebyggede by kan det være svært for unge at finde retræte pladser, hvor de er fri for voksne og andre unge, og hvor de kan afprøve det tilladte og forbudte inden de bliver voksne. Der er behov for frizoner og at bevare mellemrum i nærmiljøet som ikke er formet med en given funktion og som ikke er stationært tænkt, men som levner plads til at børn og unge selv kan forme deres verden. Når voksne tænker på barndommens favoritpladser hvor vi gik på egen hånd, så var det uden døre hvor vi brugte kroppen fx cykelturen til friluftsbadet, leg på jernbanen, i skoven, på taget af skuret i baggården eller på høloftet. Vi skal være bevidste om at vore børn og unge også får muligheden for et udforskende og udfordrende udeliv. Jeg foreslår at vi afholder Legens dag, hvor borgere i alle aldre og forvaltninger mødes i fælles leg og bevægelse i Aalborg Centrum. Samtidig kan vi komme i dialog med de unge og få idéer til at anvende og bevare de eksisterende steder som indbyder til kreativitet, leg og bevægelse – ud fra de unges perspektiv.