Skal dit barn starte i skole til sommer?

Agersted Friskole holder informationsmøde

Agersted Friskole blev indviet sidste år. Arkivfoto: Kurt Bering.

Agersted Friskole blev indviet sidste år. Arkivfoto: Kurt Bering.

Agersted Friskole holder infomøde om skolestart 10. januar 2017 kl. 19.-20.

Den nye friskole er kommet godt fra start. Børnene har fra begyndelsen været i fokus, og en lille skole har mulighed for at tilpasse hverdag til de varierende behov.

- Skolen har små klasser på alle årgange, så børns trivsel og faglige udvikling er i fokus. Næste år kommer der en 9. klasse, så alle kan afslutte skolegangen, fortæller skoleleder Meiner Østergaard.

Friskolen ønsker, at børnene får mange oplevelser, hvor de får oplevelser gennem sanser og fysisk aktivitet. Derfor er der ofte ture udenfor skolen.

I øjeblikket er der 106 elever, hvor nogle bor i Agersted, mens andre bor i Sæby, Hørby Dybvad Aså og Dronninglund. Egne busser henter og bringer børnene før og efter skole.

- På infomødet vil du møde vores børnehaveklasseleder, en pædagog fra SFO’en, vores daglige leder af SFO og børnehaven, slutter Meiner Østergaard.

Hør mere om friskolen, dagligdagen i børnehaveklasse og SFO, samarbejdet og overgangene mellem friskolens børnehaveklasse og SFO og om børnehavens førskoleforløb.

Der er selvfølgelig også rundvisning på skolen og dens omgivelser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.