Lokalpolitik

Skal følge lokalplanen

Ølhus må godt bygge en lagerbygning.

Der er ikke noget i vejen for, at ølbutikken, Skagensvej 30 i Aalbæk, bygger en lagerbygning, men man skal følge bestemmelserne i lokalplanen for Aalbæk midtby. Det har kommunens udvalg for plan og miljø sat en streg under. - Ejeren ønsker at opføre bygningen i træ, og det er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanen, siger udvalgsformand John Christensen (V). Lokalplanen siger, at bygninger af den størrelse skal være murede bygninger, og det vil udvalget ikke dispensere fra.