Skal folkekirken nedlægges?

} MAD OG TRO: - Kristendommen er ved at kvæles mellem folkekirkelig produktudvikling og et flertal af ukristelige folkekirkemedlemmer, som hellere vil have stemning end evangelium. Hvis resterne af troværdighed skal reddes, må folkekirken nedlægges. Den er allerede et oppegående dødsleje. Så provokerende kan forfatter og tidligere sognepræst Palle Steffensen være, når talen falder på folkekirken. Mandag aften provokerer han i aulaen på Mou Skole i forbindelse med nummer to af fire foredrag under fællestitlen Mad og Tro. Aktivitetsudvalget i Mou Sogn står bag arrangementerne, som sætter fokus på de udfordringer, folkekirken står overfor. Har folkekirken udviklet sig til en begivenhedskirke? Kan vi genskabe en levende folkekirke, eller skal vi nedlægge den og starte forfra? Det er nogle af de spørgsmål, Palle Steffensen stiller publikum på mandag. } NEDERLAG: Det blev ikke til point for Nr. Kongerslevs serie 4-hold, da de mødte Støvring. NKI'erne havde ellers godt fat i Støvring-mandskabet i første halvleg og var foran 2-0 på mål af Carsten Christensen og Michael Mou. I anden halvleg fik Støvring udlignet, men 15 minutter før tid lykkedes det Jacob Trane at bringe Nr. Kongerslev i spidsen. I kampens sidste ni minutter gik det dog helt galt for Nr. Kongerslev, og med to Støvringmål blev det til et 4-3 nederlag. I morgen møder Nr. Kongerslev Storvorde på hjemmebane.