Skal folkekirken nedlægges

} KIRKEDEBAT: To markante debattører kommer til Hobro for at deltage i et debatmøde om folkekirken. Mødet holdes i Hobro Kirkecenter i aften,onsdag 20. oktober, og det sker som optakt til menighedsrådsvalget 9. november. De to debattører er tidligere formand for Kirkeligt Samfund, universitetslektor Inge Lise Pedersen, og pastor emeritus Palle H. Steffensen, medudgiver af bogen "Nedlæg folkekirken. I et oplæg vil debattørerne bl.a. komme med et bud på, hvordan de ser fremtiden for folkekirken, og der vil blive stillet provokerende spørgsmål om nedlæggelse af kirken for at begynde helt forfra. - Er det sådan, at størstedelen af den danske befolkning er ligeglade med og mangler interesse for evangelisk-luthersk kristendom, er et af de spørgsmål, som hænger i luften. } JAZZBESØG: 22. oktober får Hobro besøg af jazzbandet "Hans Knudsen Jump Band," der normalt står på scenen i København. Musikerne i jumpbandet har rødder i den traditionelle jazz, og i tre sæt af 45 minutter vil bandet giver prøver på deres kunnen. Bandets blæsersolist, Hans Leonardo Pedersen, har i en lang årrække ledet sit eget 11-mands bigband. Bassisten, Jens Sølund, var i papa Bues "guldalder" fast medlem af det legendariske band. Kapalmester, Hans Knudsen, her en bred tilgang til jazzmusikken og er fortrolig med pianostilarten som jump, rhytem-and-blues, boogie woogie med videre. Til at binde det hele sammen af Henrik Simonsen på trommer.