Skal ikke tage en ekstra tørn

KØBENHAVN:Besøgsvenner til de mange ældre, der er ramt af strejke, skal ikke svinge støvsugeren, vaske tøj eller tage den ældre i bad. Røde Kors advarer sine 5000 frivillige mod at overtage konfliktramt arbejde. ¿ De frivillige er ekstra ører og øjne, men ikke ekstra hænder, siger Christina Drescher Rasmussen, udviklingskonsulent i Røde Kors. Hun mener, at de frivillige besøgsvenner kan fungere som en form for vagthund i strejkeperioden og sikre, at ingen ældre lider overlast eller kommer i en livstruende situation under konflikten. /ritzau/