Skal investere i uddannelse

LÆSERBREV

Klaus Hansen, Byrådsmedlem (S), Klarlunden 26, Arden
Uponor lukker produktionen i Hadsund, og det er nødvedigt, der investeres i uddannelse, mener Klaus Hansen. Arkivfoto: Henrik Bo
Uddannelse 13. september 2009 06:00

Uponor i Hadsund lukker produktion og lager, og dermed forsvinder 60 arbejdspladser. Listen over lukkede eller reducerede virksomheder er efterhånden lang, og tanken om, hvem eller hvor det bliver næste gang, ligger ikke fjernt. Fyringer er hårde for den enkelte, familien og for området. Mens vi venter på at finanskrisen aftager, og der igen kommer gang i hjulene, handler det om at ruste sig til fremtiden med uddannelse og opkvalificering. Hadsund har op igennem tiden været præget af større produktionsvirksomheder med brug for mange ufaglærte. Mange af de virksomheder, og nu også Uponor, har stoppet produktionen i Hadsund og efterlader dermed mange medarbejdere tilbage. Medarbejdere som har været trofaste lige siden folkeskole, og for nogle, er det rigtig mange år. Statistikken siger, at 35-40 procent af borgerne i Mariagerfjord Kommune ikke har mere uddannelse end folkeskolen. Det tal skal reduceres. Vi skal investere i uddannelse og opkvalificering, vi skal tænke det som investeringer og ikke som udgifter. Unges muligheder i dag for at komme videre efter folkeskolen, skal sikres både med handelsskole, gymnasium og at virksomheder i området opretter de nødvendige praktik- og lærerpladser. Både private virksomheder, men også Mariagerfjord Kommune bør have flere lærlinge/elever, end tilfældet er i dag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...