Irak

Skal Iran ligefrem belønnes?

GAVEPAKKE Det er uden tvivl de blodige spor fra Irak, der skræmmer, når FN - herunder FN’s sikkerhedsråd - lige for tiden ikke rigtigt ved, hvad organisationen egentlig skal stille op med en af tidens største trusler mod verdensfredsen, nemlig Iran.

Her er man som bekendt langt henne i arbejdet med at berige uran som led i et atomprogram, som efter mange landes mening blot er et skalkeskjul for at udvikle atomvåben, i første række rettet mod, hvad Iran selv for længst har udpeget som sin hovedfjende, Israel. I hvert fald er handlingslammelse kun et fattigt ord, når det gælder først og fremmest FN’s reaktion, for mens USA - helt efter netop Irak-modellen - er meget håndfast i sine planer og krav, har Rusland på sin side nægtet at bøje sig for kravene om at vedtage en resolution, der i sidste ende skal bane vejen for såvel økonomiske som politiske reaktioner mod regimet i Teheran under ledelse af den meget lidt forsonlige præsident, Mahmoud Ahmadinejad, der senest har vakt en vis opsigt med et ikke mindre end 18 sider langt brev til USA’s præsident George Bush. På sidelinjen står to af de lande, der i sin tid har taget skarpest afstand fra selve den militære aktion mod Irak, nemlig Tyskland og Frankrig, sammen med Storbritannien med et løfte om intet mindre en gavepakke, som Iran kan få fingre i, hvis landet vel at mærke giver efter det internationale pres og stopper produktionen af beriget uran. En gavepakke, hvis nærmere indhold vil blive præsenteret i løbet af de kommende uger. Dialog er til enhver tid at foretrække fremfor isolation for ikke at tale om militær magt. Men det store, åbne spørgsmål er, om et benhårdt diktatur, ledet af en præsident, som åbenlyst ønsker et andet land (Israel) slettet fra verdenskortet, og som i øvrigt ikke lade nogen chance gå forbi til at benægte eksistensen af Holocaust, ligefrem skal belønnes for at have lagt sig ud med det meste af verdenssamfundet? Handler det i sidste ende om at skrige mest muligt op og være mest muligt på tværs, så får man ikke bare sin vilje, men også en gavepakke. Og dét til et land, hvor præsidenten til overflod truer lande, der kritiserer atomprogrammet, med bemærkning, som næsten ikke er til at misforstå, om, at Iran ”evner at forsvare vores interesser”.