- Skal jeg sparke dig i skridtet?

Peberspray mod urolig mand, som sparkede ud efter nordjysk betjent

Peter Witten
Politiet brugte peberspray under en anholdelse i Hobro natten til lørdag. Foto: Henrik Bo
Hobro 1. september 2012 08:49

HOBRO: Politiet brugte natten til lørdag peberspray mod en 41-årig mand i Hobro, som var ustyrlig ved en anholdelse og sparkede ud efter en politimand.

Ifølge Nordjyllands Politi ville betjente anholde den 41-årige mand ved Teatertorvet i Hobro kort før kl. 02 natten til lørdag, da manden pludselig sagde noget i retning af ”skal jeg sparke dig i skridtet?” og derefter sparkede ud mod en af betjentene.
Ifølge politiet var manden så urolig, at det var nødvendigt at bruge peberspray for at pacificere og anholde ham. Han sigtes nu for forsøg på vold mod tjenestemand.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...