Skal landbrug forsvinde?

Jørgen Bing fortsætter (16.1.) angrebene på landbruget. Han skriver, at under en pct. af befolkningen er ansat i landbruget. I 2004 var 13,9 pct. af de beskæftigede i den private sektor i Nordjylland ansat direkte eller indirekte som følge af landbruget.

TILSKUD:Jørgen Bing fortsætter (16.1.) angrebene på landbruget. Han skriver, at under en pct. af befolkningen er ansat i landbruget. I 2004 var 13,9 pct. af de beskæftigede i den private sektor i Nordjylland ansat direkte eller indirekte som følge af landbruget. Det har ikke været muligt for mig at finde tilsvarende tal for den offentlige sektor. Bing erkender, at en valutaindtjening fra landbruget på 60 mia. kr. er væsentlig, men skynder sig så at gøre opmærksom på, at den er fremkommet ved tilskud. Det er fuldstændig rigtigt, at landbruget får tilskud. Ret beset er det vel efterhånden svært at finde en sektor i Danmark, som ikke på en eller anden måde får tilskud. (og her holder teaterverdenen, som Bing arbejder i, sig bestemt ikke tilbage. Men Bing vil måske ikke måles på samme måde, som han selv måler landbruget?) I øvrigt viser alle undersøgelser, at hvis man nedtrapper tilskuddene til landbruget globalt, vil dansk landbrug styrkes, især vil svinesektoren vinde frem. Hvis Bing går ind for liberalistiske ideer om fri konkurrence på lige vilkår, hvilket jeg vil komplimentere, så vil landbruget i Danmark styrkes, især svineproduktionen. Men uden landbruget vil 13,9 pct. af den private beskæftigelse i Nordjylland forsvinde, og hvad vil Bing sætte de mennesker til at lave i stedet? Kan det gøres uden tilskud? Af læserbrevet fremgår, at landbruget lægger beslag på 63 pct. af Danmarks jord. Det er sikkert rigtigt. Beklageligvis bliver dette areal mindre og mindre, da der til stadighed inddrages landbrugsjord til vejanlæg, industriområder og boligbyggeri, hvorved disse arealer får en langt lavere økologisk status, end de havde, da de var landbrugsområder. Det er korrekt, at strukturudviklingen kræver, at landbrugene bliver stadig større og mere effektive. Sådan har det altid været, og det er altid blevet beklaget af folk, som kigger i bakspejlet. Men det er altså den udvikling, der har gjort, at to af de fem største vidensklynger, vi har i Danmark, er direkte knyttet til landbruget og fødevareindustrien. Det er korrekt, at markerne bliver større og større, at der fældes læhegn, som før afgrænsede de små marker. Men det er også korrekt, at der plantes mange tre - eller seks - rækkede løvhegn til erstatning for de gamle en-rækkede granhegn, som må vige pladsen for de større marker. Jeg har således i den tid, jeg har været landmand, plantet langt flere træer, end jeg har fældet, og der er mere skov på gården i dag, end der var, da jeg overtog den. Nitrat- og fosforbelastningen af vore jorde bliver større og større, skriver Jørgen Bing. Det er ikke rigtigt. Der har tidligere været en overgødskning af fosfor på svineejendommene. Men fortsat forskning i foder og avlsdyr har gjort, at dyrene udnytter fosfor i foder bedre, så der nu mange steder sker en undergødskning med fosfor på markerne. Mange svineproducenter kan derfor se, at fosfortallene på markerne falder, og de kan blive nødt til at indkøbe fosfor for at sikre næringsstoffer til planterne. Hvad angår nitrat, forholder det sig sådan, at nitratudvaskningen fra markerne fra 1985 til 2005 er reduceret med 48 pct., og der er et fald i nitratindholdet i det yngste grundvand. Så selv om diverse personer og foreninger gennem mange år har hylet op om, at landbruget ødelægger drikkevandsforsyningen, er det stadig på landet og ikke i byerne, der kan findes rent drikkevand. Bing skriver, at der er opdyrket brakarealer. Ja, det er rigtigt. Da brakordningen blev indført, blev brakarealerne anset for at være en fødevarereserve, som man ønskede at fastholde i landbruget, således at hvis der blev mangel på korn, kunne man igen inddrage disse arealer i produktionen. Det var derfor naturligt, da kornpriserne sidste år steg kraftigt, at brakarealerne igen blev frigivet til dyrkning. Men jeg må godt nok sige, at det er inkonsekvent at kritisere landbruget for, at en del af brakarealerne er blevet opdyrket, især hvis man kan huske, hvilken kritik der var fra bl.a. SF's side, da braklægningen blev indført. Netop nu, hvor vi står overfor en krisetid med stigende arbejdsløshed, synes jeg, at Jørgen Bing skulle koncentrere sig om, hvor vi kan fastholde beskæftigelsen og skabe yderligere arbejde i Nordjylland. Det vil være godt for Nordjylland at give landbruget og det øvrige erhvervsliv gode muligheder med yderligere beskæftigelse til følge. Til sidst vil jeg dog give Jørgen Bing ret i en ting: ”Grise og gylle lugter.” Det er fuldstændig rigtigt, og det er et problem, som vi gør, hvad vi kan for at løse, og indtil da er det den enkeltes landmands pligt at tage bedst mulig hensyn til naboerne.