Guldager

Skal lede multikulturhus

Det bliver den 40-årige Karin Guldager fra Ranum, der kommer til at stå for den daglige drift af Ranum Multikulturhus, der åbner til efteråret.

Karin Guldager blev præsenteret ved et åbent husarrangement på multikulturhuset, der officielt åbnes 6. september. Ved det åbne hus var det muligt at kigge det næsten færdige byggeri efter i sømmene samt se nærmere på det arbejde som håndværkerne og de mange frivillige har udrettet gennem mange måneder. Omkring 100 dukkede op. Karin Guldager bor selv i Ranum i Søndergade. Det er kun et godt langt stenkast fra Multikulturhuset. Hun er vokset op i Overlade, men har boet i Ranum i mange år. Og hun har også selv gået i skole i Ranum. Hun har været ansat i Børnehaven i Ranum, men er uddannet social- og sundhedsassistent, og har også arbejdet som sådan på plejehjem i Aars og Farsø. Senest har hun været ansat på Vestermarkskolen i Aars. Af Lasse Damsgaard - lasse.damsgaard@nordjyske.dk