Danmark

Skal tomaten ud?

Hej Ditte Marie Ovesen og Elisabeth Kjeldgaard! Jeg tillader mig at "blande mig" men ej på Jens Andersen's vegne. Jeg synes, trods jeres unge alder, det er fint, I blander jer i samfundsdebatten, og jeg ville ønske, mange flere unge ville gøre ligeså.

Emnet, I berører, fylder utroligt meget i dagens Danmark og vil gøre det endnu mere fremover. Da jeg fornemmer, at I to har fingeren på pulsen, ved I jo udmærket godt, at det, som vort parti Fremskridtspartiet ønsker er jo, at der snares bliver stoppet alvorligt op for denne "invasion" af flygtninge/indvandrere, som fortrinsvis kommer fra "Langbortistan", og som "lige pludselig" landede i lille Danmark. Et lille land højt mod nord - men ganske langt fra disse for os totalt fremmede og ligegyldige menneskers hjemland - ofte det eneste medbringende i rygsækken - had til os danskere og tillige medbringende en så for os uforståelige "kultur", at dette "møde" med disse mennesker kun kan resultere i misforståelser, intolerance osv. osv. Dette har stået på i over 20 år, og Fremskridtspartiet har lige så længe advaret om følgerne. Kaos over en "bred front" såvel kulturelt som økonomisk om føje år. Dette er allerede en kendsgerning. F.eks. hovedstadsområdet er på vej til at glide ud af "gamle Danmark". De større byer Odense og Århus er godt på vej, og i den retning vil det fortsat go. Danmark vil blive splittet op i en grad, som ikke engang I to ønsker! Så hvad der mon får jer to til at "angribe" Jens Andersen's indlæg, har jeg lidt svært ved at forstå. Det kan kun være dåbsattesten, der er "svaret".¨ Men jeg er da villig til at debattere med jer nu - eller måske bedre om 10 år for så har I en ganske anden mening om, hvorfor det kun er "tomaten" (som indvandrer), der har været til glæde for os danskere. Modsat den 1/2 mill. "fremmede" mennesker der har "indvaderet" vort land - uden vi danskere er blevet spurgt!!