Musik

Skal vi bytte?

GAVER PÅ SPIL Hvis De læser denne spalte, fordi De lige skal have de sidste gaver på plads inden festen i aften, så må vi nok skuffe Dem. Der er lukket derude. Mangler De at købe flere gaver, må de enten på tankstationen, eller De må finde noget i skabet derhjemme. Detailhandlen er lukket. Men der kommer jo atter en dag, og allerede på mandag sætter det store bytteræs ind. Så her nogle korte hints til, hvad man kan bytte sig til. Spil som ikke blev omtalt i Gaver på Spil i løbet af december. "GTA San Andreas" # # # # # # Det er et hæsligt umoralsk spil. Du starter som gadehustler og skal kæmpe dig op til at være chef for hele forbrydersyndikatet. Du bruger alle midler, og på din vej bliver du nok nødt til at slagte masser af politifolk og civile. Mine børn har spillet det i et par måneder nu. Og jeg tror ikke, de tager skade af det. De ved godt, at det er fantasi. At det er morsom vold. At det ikke er virkelighed. På samme måde, som når Grimm E. Ulv får en ambolt i hovedet på Cartoon Network. Han dør mindst 100 gange på en halv time i tv, men genopstår øjeblikkelig. Det er tegnefilm. Det er GTA San Andreas også. Og et af de sjoveste spil til PS2 nogensinde. ] "GTA San Andreas". Til PS2. Pris mellem 400 og 500 kroner. "Kill Zone" # # # # # # Et skydespil, men et af de bedste. I modsætning til San Andreas' tegnefilmsagtige univers er dette væsentligt mere realistisk. Men det er også væsentligt mere spændende. Ja nærmest uhyggeligt. Man kan jagte rundt alene, man kan spille flere og kæmpe mod hinanden. Eller man kan tage på mission sammen. Og man kan gå på nettet og spille i cyberspace. Kill Zone er stor. ] "Kill Zone". Til PS2. 4-500 kroner. "Sing Star" # # # # # # PS2 er legetøj primært for drenge. Det er virkeligt småt, hvad der kildrer pigernes univers, når det drejer sig om spil. Men her er et bud. Sing Star er et karaokeespil. Her kan man synge sig igennem masser af sange, men det indeholder også mere konkurrenceprægede elementer. For eksempel at man kan synge mod hinanden og måle sig på stemmens styrke. ] "Sing Star". Til PS2. Pris 300 kroner. Med mikrofoner 500 kroner.