Skal vi droppe komposten?

Dræbersneglen er en trussel for det gode haveaffald

Kompost har altid været havens guld og vil fortsat være det, men en kompostdynge kan også være udklækningssted for dræbersnegle. Skal komposten derfor droppes, hvis der er kommet snegle ind i haven? Det spørgsmål er der givet mange, der stiller, og netop efteråret er tid for kompost, en tid hvor man både samler ny kompost og spreder den gamle kompost. Men der er ingen grund til helt at forlade de gamle dyrkningstraditioner, hvor god humusrig muld er en vigtig råvare. Man skal blot tage nogle forholdsregler, siger både Sussanne Mørk-Jensen, der er gartner i Den Økologiske have og Museumsinspektør Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at sneglene kan spredes med planter med rodklump, hvor der kan være gemt æg eller snegle. Derfor skal man altid spørge, om planterne kommer fra et område, hvor der er dræbersnegle. Dernæst er det af stor betydning, hvordan haven holdes og passes. Hvis alt er plejet og passet og skåret i facon, og det naturlige dyreliv er udryddet gennem flittig brug af insekt- og plantegift, er der gode forhold for dræbersneglene, for så mangler de naturlige fjender, siger Frank Jensen. Det er vigtigt, at man har nogle hjørner med vild bevoksning og har et par små kvas- og løvbunker, hvor der er plads til et vinterkvarter for pindsvin, og hvor de store løbebiller og rovbiller kan være. Det er også godt med lidt vand i haven, så der er plads til en god bestand af skrubtudser, som også æder sneglene. I sådanne lidt "vilde" haver er der så mange rovdyr til stede, at selv om dræbersnegle kommer ind, bliver de blot betragtet som et udmærket kosttilskud. Nødvendigt er det også at indsamle sneglene. Det kan gøres tidligt om morgenen eller om aftenen eventuelt i regnvejr, når sneglene er aktive. Man kan lægge store rabarberblade, plader eller sække ud på jorden. Sneglene vil søge ind under dem, og de kan så indsamles om dagen. Det kræver en indsats gennem en længere periode, hvis man skal samle alle sneglene, så det vil være godt med nogle hjælpere. I Sverige kan man leje ænder til at foretage bekæmpelsen, måske en niche til det danske landbrug? Susanne Mørk-Jensen fra den økologiske have mener, at store bunker, hvor grene og kompost er sammenblandet, er håbløse at undersøge og rense for sneglene. Dels er de fyldt med hulrum, hvor sneglene let kan komme langt ind, og dels er de vanskelige at løfte op i, så derfor skal man lave overskuelige bunker på højst en kubikmeter af grene eller kompost, som kan tjekkes næsten dagligt. Problemet er, at de færreste har plads til flere bunker. Derfor står der mange kompostbeholdere af tøndetypen, men her kan også gå snegle i. Er det tilfældet skal den tømmes, og så er det en god idé med et sneglehegn omkring. Det affald som kommes i, skal selvfølgelig være sneglefrit. Varm kompost Sætter man pris på den gode kompost, og det er der megen god grund til, så skal man lave en varmekompost. Varmen kan slå snegleæg ihjel og fordrive sneglene. Når komposten er halvt nedbrudt, virker den ikke nær så tillokkende som frisk kompost. En varmekompost laves af grønt affald, der er omsat på omkring tre måneder. Man putter materialet i en åben kompostbeholder, eller samler den i en bunke på jorden. Dyregødning fra kaniner eller høns fremmer omdannelsesprocessen, men er ikke strengt nødvendigt, hvis man har frisk grøn kompost. Varmebehandlingen starter med, at man blander bunken, man har samlet. Det giver ilt til komposten, og det er vigtigt. Komposten må nemlig ikke være for fast, men heller ikke alt for løs, så den hurtigt tørrer ud igen. Det er en rigtig god ide at have frisk affald i, så mængden ikke alene består af tørt affald, og det er nødvendigt at findele materialet for at få hurtig omsætning. Det kan ske med en økse eller en egentlig kompostkværn. Når bunken er klar, vandes den, så den er fugtig uden at drive i vand. Nu dækkes med halm eller lettere med en presenning. I løbet af et par døgn bliver bunken varm og temperaturen vil i løbet af cirka otte dage stige til 60 grader. Langsomt falder temperaturen igen. Så er der tid for omstikning, som det kaldes. Bunken vendes så det yderste lag kommer ind i midten. Det kan være nødvendigt at omstikke et par gange afhængig af mængden og efterfølgende vande og dække med presenning. Efter et par måneder kan man bruge komposten i haven, selv om den endnu ikke er helt omdannet, men den kan også blot blive liggende et års tid, så bliver den som det sorte muld.