Sikkerhedspolitik

Skal vi forberede os på en fjerde katastrofe?

IRAK-KRIG:I 1980-82 kom Carter-doktrinen om, at USA vil forsvare sine livsvigtige interesser i Golfen, samt Reagans Den Fremskudte Strategi med en aggressiv militær tilstedeværelse i det fjerne Østen. Og Pentagon kom med sin første strategi for lang atomkrig, herunder forsvar af "De Forenede Staters oliekilder rundt om den Persiske Bugt…om nødvendigt skal styrkerne tvinge sig vej ind." (Kilde: New York Times, 30.5.82). I samme periode indleder USA sin ulovlige og hemmelige støtte til Saddam Hussein. I 1983 fik vi Reagans taler om "Ondskabens Imperium" og om "Star Wars". Der var flere krænkelser af Sovjets luftrum under kæmpe flådemanøvrer i nordlige Stillehav. Krav om oprustning. Raketopstilling i Europa. Men USA's kongres var imod oprustning. Der var tøbrudstegn og fredsbevægelser. Alt vendte sig til Reagans fordel, da russerne skød passagerflyet KAL 007 ned 1. september. Det var første katastrofiske og katalyserende hændelse. I perioden frem til 1990 fik vi Irakgate-skandalen. Her var USA involveret i hemmelige operationer og illegale våbenhandler med vældige dollarlån til Saddam. Det handlede om amerikansk udstyr til Iraks bestræbelser på at få atomvåben. Reagan bad Italien om at hjælpe med at bevæbne Irak (1985). Også Thatcher hjalp, bl.a. med bygning af særlig sikre bunkere, herunder Saddams egen. Han får udstyr til produktion af kemiske våben og ammunition, landminer, computere, helikoptere for mia.af dollars. USA, England og Italien leverede med mange lande som mellemmænd. Fra 1980-88 udspillede Irak-Iran krigen sig. Saddam brugte kemiske våben (giftgas) mod kurderne (1988) og Iran med Vestens stiltiende billigelse. Bush (den 1.) øger militær og financiel hjælp til Saddam: "vores pligt at støtte amerikanske eksportører." Så kom Iraks invasion af Kuwait (1990). Forud signalerede USA, at man ikke havde nogen mening om Saddams strid med Kuwait, men da han rykker ind, får vi den anden katastrofiske og katalyserende hændelse. Da general Gray fra USA's nationale sikkerhedsråd i august 90 taler til marinekorpset, siger han: "Nu gælder det Syd, for der findes alle de ressourcer, vi har brug for! Det er derfor, I skal til Golfen." I 1991 giver Irakgate-skandalen Bush (den 1.) og sikkerhedsrådgiver Scowcroft arbejde nok med at forhindre Kongressen i at få udleveret dokumenter i sagen. Sanktionerne mod Irak begynder. I 1993 havde Clinton endnu ikke holdt sit valgløfte om at komme til bunds i Irakgate. I 1997 kom et dokument fra Project for The New American Century. Det handler kort fortalt om, at det korporative USA med ethvert middel skal sikres det absolutte overherredømme over alt på jorden. Underskrivere er bl.a. Jeb Bush, Cheney, Rumsfeld og Wolfowich. I 2000 kom dokumentet "Genopbygning af Amerikas forsvar": "Ydermere vil denne omformningsproces, selv om den bringer revolutionære ændringer, være længe undervejs, medmindre der indtræffer en katastrofisk og katalyserende hændelse – som et nyt Pearl Harbor." (Wolfowich er blandt underskriverne). I 2oo1 bliver Bush (den 2.) præsident. Han genopliver planerne om missilskjoldet og vil have oprustning. 11. september kom terrorangrebene på USA. Det var tredje katastrofiske og katalyserende hændelse. Hver gang er de indtruffet under republikanske præsidenter, og hver gang førte de til kraftig oprustning. Nu vil Bush den 2. have krig og truer FN og Sikkerhedsrådet. Skal vi forberede os på en fjerde katastrofisk og katalyserende hændelse, som vi faktisk er langt inde i? Eller besinder verden sig og indser, at herskerkulturen er dødsens farlig, mens partnerskabskulturen er vejen frem?