Skal vi ikke spørges?

Ifølge medierne er dagens spareproblem, om hjemmehjælperne skal afløses af robotstøvsuger.

Er næste tekniske vidunder, at de gamle borgere skal påtvinges en robotvasker? Efterlønnen er fjernet for ældre og udslidte, for om føje år bliver der mangel på arbejdskraft, blev det påstået. For nogle dage siden var en artikel i NORDJYSKE om, at ud af de 170.000 arbejdsløse var der nogle af 80.000 unge arbejdsløs, der forventes aldrig blev erhvervsaktive. Hvorfor ikke lade dem, som tidligere var berettiget til at gå på efterløn, gør det, hvis de ønsker det, og så lade unge komme til? Og hvorfor blev der aldrig talt om sparede udgifter til de unge, der afløste dem, der gik på efterløn? Nu skal de 80.000 unge, det drejer sig om, i gang med uddannelse, siger ministeren. Ja! Men til hvad? Arbejdsløshed på et højere niveau? Anført af teenager-regeringen er politikerne nu på vej til yderlige afgivelser af vores selvbestemmelses ret, og vi risiker bøder, hvis vi ikke makker ret til EU-direktiverne. Når græske mødre føler sig nødsaget til at give deres børn væk, fordi de ikke har penge til at købe mad til dem, så er det vel ikke økonomiske sanktioner, der er brug for? Nok får hun ikke bøden direkte, men en bøde til græske samfund vil da bevirke, at hun får den indirekte. Er det virkelig en politik, danske politikere kan gå ind for? I en retssag er det almindelig kutyme, at tvivl skal komme tiltalte til god. Men et flertal af folketingspolitikerne har tilsyneladende den opfattelse, at der er ingen grund til spørge vælgerne om noget, som kun politikere har forstand på. Tror de. Men tak for tilliden og respekten for folkestyret. Selvfølgelig har Danmark det folketing, vi fortjener, men jeg synes aldrig, at dronningens slogan har været mere aktuelt end nu så: "Gud bevare Danmark!"

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.