Skal vi lege?

Her er en oversigt over 29 af Nordjyllands topklasse-legepladser.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NORDJYLLAND:Hvor skal udflugten gå hen? Hvis der skal børn med, kunne det være, at du skulle prøve en af landsdelens mange, gode legepladser - en ganske gratis fornøjelse, og de ligger overalt i landsdelen.

NORDJYSKE har samlet en liste over 29 legepladser i Nordjylland, som alle har en kvalitet, der gør dem være at køre efter.

HIMMERLANDLegeplads i Søanlægget, Stadion Alle, 9640 Farsø

- Farsø har sidste år fået fornyet en legeplads i Søanlægget, byens grønne anlæg. Den ligger med udsigt til søen, er lidt mindre, men i meget fin stand. God mulighed for at spise medbragt mad. Er man kørt til Farsø og har mod på lidt mere motorisk lege, er der også et helt nyt såkaldt Fitness Track ved skolen.

Røverknolden, Himmerlandsvej, 9520 Skørping (en halv kilometer efter Skørping er p-pladsen på højre hånd)

- Meget speciel og gennemført lækker naturlegeplads med blandt andet musikinstrumenter i overstørrelse og en Tommelise-oplevelsessti. Masser af fede historier og alle mulige aktiviteter. Også god til mindre børn

Arden Naturlegeplads, Mejerivej (for enden af vejen), 9510 Arden

- Der er bl.a. junglesti, gynger og en stor svævebane. Ved siden af går der dådyr, som man må gå ind til og fodre.

Mytologisk legeplads ved Fyrkat Vikingecenter, Fyrkatvej, 9500 Hobro

- Legeplads fra 2011 lavet med drager og gamle guder og fortællehule. Mulighed for at få historier vis mobiltelefonen og høre båndede historier i fortællehulen. Taler til fantasien.

Bevægelsesparken, Nygade 18c, 9620 Aalestrup (lige ved Den Jydske Rosenpark)

- I Aalestrup ligger en af landsdelens mest nyskabende legepladser. Der er tale om en meget stor plads med masser af redskaber, centreret om motorisk læring. Pladsen er målrettet store børn, men der er også enkelte redskaber for de helt små. Frokosthytte, flotte toiletter og kiosk lige ved siden af.

Lille Vildmose, Birkesøvej 16, Dokkedal, 9280 Storvorde

- Naturlegeplads, der opfordrer til leg som dyrene i mosen. Man kan vippe på en udskåret træørn, ligge i fuglereden, kravle i edderkoppespindet eller gemme sig i rævens hule. Der er cafe, toiletter, grill og mulighed for udflugter i mosen.

Mytologisk legeplads ved Blenstrup Skole, Brøndumvej 3, 9520 Skørping

- Stor og flot velholdt legeplads ved skolen og sportspladsen i Blenstrup med stor bålhytte. Hører til skolen, men er tilgængelig for alle og virkelig noget ud over det sædvanlige med mytologiske figurer, tunneller og meget mere. God til større børn og til fantasileg.

AALBORG-OMRÅDET- Naturlegeplads i Hundredemeterskoven ved Astrupstien, 9220 Aalborg Øst.

Lavet af en boligforening. Består af flere dele, blandt andet også en forhindringsbane. Er nemmest at komme til, hvis man kommer til fods eller på cykel ad Astrupstien.

Legeplads i Kildeparken, 9000 Aalborg (lige ved Aalborg Banegård)

- Nyere Kompan-legeplads med få, men gode legeredskaber, blandt andet gynger og klatrestativer. Stor sandkasse uden legetøj.

Gåserød, Skydebanevej, 9000 Aalborg (overfor friluftsbadet)

- Stort areal, men forholdsvis få legeredskaber, blandt andet redehængekøje, to høje gynger, gammelt tog og små legehuse og en rutsjebane. Noget er nyt, andet gammelt. Stor skrænt som er god at løbe op og end ad.

Østre Anlæg, Østrebro/Bonnesensgade, 9000 Aalborg

- Fin, mindre legeplads, og ret nyrenoveret med blandt andet gynger, balanceredskaber og sandkasse. Især god til mindre børn.

Naturlegeplads i Skalskoven, Nibe

- Helt ny legeplads med mange tilbud, især til de mindre børn. En mindre plads, men lavet i flotte naturmaterialer og god mulighed for at inddrage skoven i legen.

HAN HERREDThorup Strand Naturlegeplads, Bulbjergvej/Thorup Strandvej, 9690 Fjerritslev

- Flot og velholdt naturlegeplads, som drives af Naturstyrelsen. God mulighed for at gå en tur og spise medbragt mad

Skovlegeplads i Tranum Klitplantage, Solsortevej, Tranum 9460 Brovst (lige over for Skovly Camping)

- Her er både hytte, bålplads, gynge, klatremuligheder, træstammer til balancegang, svævebane med mere. Legepladsen er på størrelse med en fodboldbane. Dejligt blødt underlag af træflis. Pladsen er velholdt og god til både de mindre børn og de lidt større.

Motions- og legesti, Svinkløv Klitplantage, Sletteåvej lige ved Slettestrand, 9690 Fjerritslev

- Lille sti med forhindringsbane med redskaber man skal kravle over, hoppe under eller balancere på. Redskaberne ligger forholdsvis tæt, så stien kan også bruges som en traditionel legeplads. Henvender sig til de lidt større børn og voksne.

VENDSYSSELNaturlegeplads ved Gateway Blokhus, Plesnervej, 9492 Blokhus (første vej ind i skoven på venstre hånd efter Hune)

- Stor, nyanlagt naturlegeplads med svævebane, redegynge, rutsjebane, toiletter og grill. Der er også en lille legplads til de mindste. Her er mange timers sjov for børn i alle aldre.

Byens Legeplads, Hasselvej 4, 9480 Løkken (lige ved Løkken Skole)

- Legeplads til de lidt større børn med svævebane, gynger og klatrestativ. God mulighed for boldspil og konkurrencer. Er ikke så hyggelig, men meget funktionel.

Naturlegeplads i Tversted Klitplantage, Plantørvej, 9881 Bindslev (ved den store p-plads ved Tversted Søerne)

- Meget flot og nyrenoveret naturlegeplads, der ligger mellem plantagens stammer. Legepladsen har et bredt udbud af gynder, klatrestativer og balanceredskaber. Frokosthytte og gode toiletforhold.

Oplevelsespladsen Kappelborg, Skolegade 5, 9990 Skagen

- Moderne, ny by-legeplads i hjertet af byen, også med gode skatermuligheder. Rigtig god til de større børn.

Kløvermarken, Cronborgvej 20, Skagen

- Levende pil laver labyrinter, tunneller og en borg. Der også levende dyr. Det er egentlig en børnehave, men andre er velkomne.

Rønnerhavnens Legeplads, Nordre Strandvej 22, 9900 Frederikshavn

- Ved havnen ligger der en fin, mindre legeplads. Gynger i flere størrelser, klatrestativ, balancebom og meget mere. Ligger lige ved hyggeligt havnemiljø.

Sæby Bypark, ved Skolevej/Rosenvej, 9300 Sæby

- I Byparken er der anlagt multibaner og en flot, ny legeplads med blandt andet gynger, vippe og stort klatrestativ lavet i naturmaterialer. Overdækket shelter, hvor man kan spise madpakken. God til både større og mindre børn.

Udefitness og legeplads ved Brønderslev Hallerne, Knudsgade 15, 9700 Brønderslev

- Et år gammel legeplads og udefitness til både børn og voksne. Der er både træningsredskaber og klassiske legeredskaber som klatrestativer og gynger.

Rhododendronparken, Nørregade, 9700 Brønderslev

- Midt i Brønderslev ligger Hedelund Rhododendronpark, hvor der også ligger en velholdt legeplads i træ med en stor rutsjebane, gynger og klatrestativer. Legepladsen ligger tæt ved p-pladsen.

Jyske Ås familie- og udfoldelsesplads, Ingeborg Skeels Vej, Flauenskjold, 9330 Dronninglund.

- Et år gammel legeplads med sandkasse, forskellige gynger, vippedyr, et tårn og bede med blomster og grøntsager.

Anlægget, Nørre Allé bag Kulturhuset, 9320 Hjallerup

- Stort klatrestativ med mulighed for at bruge kroppen på mange måder samt gynger. Der er sandlegetøj i kassen ved siden af sandkassen og et toilet. Legepladsen ligger i et fint parkanlæg med sø og vandløb.

THY:Skovlegepladsen i Christiansgave, Tingstrupvej, 7700 Thisted

- Utraditionel og stor legeplads lavet i træ, som ligger i ”plantagen”. Meget populær og forholdsvis ny legeplads.

Legeplads i Anlægget, Torvevej, 7760 Hurup Thy

- En nyanlagt legeplads i anlægget i Hurup, som er god til de helt små børn, men også til skolebørn er den fin, dog ikke så stor. Gynger, sandkasse, legehus og overdækket hytte, hvor man kan nyde madpakken.

Naturlegeplads ved Årbjerg i Vilsbøl Plantage, Klitmøllervej modsat Vandet Sø, 7700 Thisted (tæt ved parkeringspladsen)

- En ældre, men velholdt naturlegeplads, som drives af Naturstyrelsen. Mange gode redskaber, også til ældre børn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.