Skalborg holdt fast i oprykningschancen

Vester Hassing 7. oktober 2002 08:00

Serie 3, kreds 17 Godthaab IF - Skalborg SK 1-2 (0-0) Mål: 0-1, 0-2, 1-2 Thomas Jørgensen GODTHAAB: Der stod meget på spil for begge hold, da SSK havde brug for pointene for at beholde sin oprykningsplads, mens Godthaab havde brug for pointene for at holde sig fri af nedrykningspladserne. Første halvleg var da også meget nervøst spillet, og specielt SSK havde store problemer med at få styr på spillet. I løbet af kampen kostede det holdet 4 gule kort samt en udvisning, da det nervøse spil ændrede sig til frustrationer. Det røde kort til SSK kom 15 minutter før tid, stadig ved stillingen 0-0. Kort efter begik hjemmeholdet et klodset og unødvendigt straffespark som topholdet sagde tak for ved at bringe sig foran 1-0. Det løsnede op for gæsterne der fik scoret endnu en gang inden Godthaab fik reduceret til 1-2 1 minut før tid ved Thomas Jørgensen. Med sejren holder SSK fast i sin oprykningsplads med to runder igen, kraftigt åndet i nakken af Vester Hassing. Godthaab er stadig fri af nedrykningspladserne men det strammer til. John Schulz Godthaab træner: - Vi satser på, at vores udmærkede defensiv kan hjælpe med at skaffe de point der skal til, for at sikre vor forbliven i rækken. Samtidig får vi forhåbentligt scoret et kontra mål eller to. Hvis alt flasker sig, kan vi nøjes med et point i de to sidste runder for at sikre vor forbliven. jeege

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...