Skallerup Klit er et hit

Andre feriecentre har tilbagegang, men Skallerup Klit sætter rekord

De romerske bade i Skallerup Klit er blevet en endnu større succes end forventet. arkivfoto:hans ravn
  
 Foto Hans Ravn 
  
 Foto Hans Ravn

De romerske bade i Skallerup Klit er blevet en endnu større succes end forventet. arkivfoto:hans ravn Foto Hans Ravn Foto Hans Ravn

SKALLERUP:Stadig flere gæster lægger vejen forbi Skallerup Klit, når sind og krop trænger til en pause. På generalforsamlingen i går kunne bestyrelsesformand Arne Nielsen melde om et rekordstort antal overnatninger i 2005. Godt 330.000 gæster overnattede i feriecentret, hvilket er en fremgang på 2.1 pct. i forhold til 2004. Fremgangen er ovenikøbet sket i et marked, hvor landets feriecentre samlet set har noteret en tilbagegang på 4,1 pct., kunne en tilfreds bestyrelsesformand berette. Skallerup Klit har fortsat en meget høj belægningsprocent - ca. 70, hvilket vi uændret mener er landets højeste, sagde Arne Nielsen. Og bestyrelsesformanden stillede generalforsamlingen yderligere rekorder i udsigt, idet tallene fra 2006 sammenlignet med samme måneder i 2005 viser en tydelig fremgang. Rent økonomisk viser regnskabet et overskud før skat på 1,5 mio. kroner. I lyset af de store investeringer, som Skallerup Klit har foretaget i blandt andet de populære Romerske bade er det, ifølge Arne Nielsen, en tilfredsstillende udvikling og et tilfredsstillende resultat. Dertil kommer, at der er en god likvid pengestrøm fra driften, så kassebeholdningen er på 12,9 mio. kroner. Familie - og forbrugerminister Lars Barfoed (K) indviede i september i fjor Skallerup Klits største investering til dato, de Romerske Bade kaldet Romulus. - Modtagelsen har oversteget vore forventninger, selvom de var høje, sagde Arne Nielsen. Skallerup Klit arbejder rent faktisk med en udvidelse, så man kan efterkomme den store efterspørgsel på behandling i tilknytning til badene. Netop efterspørgslen på behandlinger er blevet en flaskehals, som man vil gøre noget ved. Ridecentret er også et hit, og Skallerup Klits leder af centret, Lone Hansen, har været på Island og købe 10 heste mere. De første forsøg med temaferier er gået så godt, a t man vil udbygge dem i fremtiden. Direktør Christian Jensen fra Datainform, Hjørring, blev indvalgt som nyt medlem af bestyrelsen.