Skallgaard på Rødhusgården

Lørdag eftermiddag er der fernisering på soloudstillingen ”Gid alle himlens fugle” af billedkunstneren Birgitte Skallgaard, som tidligere har udstillet på Rødhusgården.

”Gid alle himlens fugle” tager udgangspunkt i en rejse til Australien med ankomst til Sydney en februardag Turen går videre langs østkysten og Birgitte Skallgaard oplever Australiens unikke fugle- og dyreliv. Birgitte Skallgaard er selvlært. Hun debuterede i 1996 på Kunstnernes Påskeudstilling. - Jeg finder inspiration i naturen, himlens og havets skiftende farver, lysets vekslende intensitet, men også indtryk fra rejser, arkitektur, ornamentering, hulemalerier og fortællinger finder glimtvis vej til lærredet, fortæller hun. Teaterleder, instruktør og skuespiller Susanne Sangill holder åbningstalen. For det musikalske står tre klassisk uddannede musikere fra Staatsoper Hamburg og Det Kongelige Teater. Det er Michael indberg, baryton, Kari Postma, sopran, og Maren M. Tange, pianist.