Skamfuld sex

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3

Previous Next

Tilfældig kvinde, køn pige i undergrundstog, succesrig forretningskvinde i jakkesæt, flirtende pige, cocktailservitrice og masser af prostituerede plus en strøm af porno på nettet. På overfladen lever Brandon (Michael Fassbender) en både ubekymret og succesrig tilværelse som ungkarl i en fed Manhattan-lejlighed med en panoramaudsigt, der kunne få enhver til at tabe næse og mund. Eller måske smide trusserne? Brandon er nemlig til kvinder, dem alle sammen nævnt øverst i anmeldelsen, og han er morgen, middag og aften og nat på evig jagt efter seksuel tilfredsstillelse. Udløsning uden komplikationer og nære bånd, og derfor betjener han sig allermest, når han ikke selv håndordner problemet på herretoilettet, af en stadig strøm af besøgende prostituerede. Så begynder der imidlertid at opstår problemer, da hans lillesøster, jazzsangerinden Sissy (Carey Mulligan) pludselig invaderer hans selvvalgte og isolerede tilværelse og slår sig ned i hans lejlighed - "bare for et par dage". Og uventet pludselig lukker op for nogle følelser og nogle fortrængninger, som Brandon bestemt ikke har lyst til at komme i kontakt med. Michael Fassbender, som vi sidst så som godsejer Rochester i den opdaterede 2011-udgave af "Jane Eyre" (se den, se den!) er et mageløst godt castet valg i rollen som mandlig sexoman. Slank og velproportioneret nydelig uden at være bodybuilder-oppustet gestalter han på fremragende vis den på en gang kontrollerede, hensynsløse og skamfulde sexnyder. Og han kan noget med sit kropssprog, der er ganske overbevisende. Som i undergrundstoget, hvor han alene med blikket, først blidt undersøgende, derefter fastholdende og endelig overbevisende forførende er så tæt på at score en gift kvinde. Han er virkelig en mand, der hele tiden er i sine lysters vold. Brandon har med held fjernet kærlighedsaspektet fra sit liv og reduceret nærhed og intimitet til ren sex. Bortskåret de ømme følelser, hverdagslivets op og ned, de forpligtigelser, glæder og sorger, der følger med, når du binder dig til et andet menneske. Og så er det jo det, han i virkeligheden allermest savner, som det også viser sig, da han inviterer kontorets allerkønneste krushår, Marianne (Nicole Beharie), på en date og her får sagt, at han ikke rigtig kan se meningen med et parforhold. Det virker helt urealistisk på ham, at folk i vore dage skal holde sammen. Hvortil hun svarer: - Hvorfor sidder vi her, hvis vi ikke betyder noget for hinanden? Carey Mulligan, som den blonde, lidt dullede jazzsangerinde, der så inderligt hungrer efter nærhed og storebrorkærlighed, gør det lige så fornemt. På en gang tjekket cool og så alligevel hele tiden let dirrende usikker. Selvmordsmoden. Og du skal være lavet af sten for ikke selv at knibe en tåre, da hun ømt og enkelt tolker Frank Sinatras signaturmelodi "New York, New York". Det er også fantastisk flot filmet. Æstetisk lækre billeder af sex-scener, masser af betagende New York-locations, lange indstillinger næsten uden ord og tæt på nærbilleder, som når bror og lillesøster - især den sidste - forsøger at slå hul på det barndomstraume, der gemmer sig inden i både hende og Brandon. Og der bliver arbejdet meget bevidst og elegant med filmens lydside, der veksler mellem fed disco og tjekket funk suppleret med klassisk, der står i stærk kontrast til Brandons pinefulde forsøg på at undslippe sig selv gennem sex, sex og mere sex. Stærk film, stærkt skuespil og en film, som du forlader både mættet og tankefuld udmattet. For her er meget for øjet, men lige så meget for tanken. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Shame" England, 2011, Instr: Steve McOueen. En time, 41 min. Till. f. 15 år. Danmarkspremiere, Biffen, Nordkraft.