Skammeligt oversat

"Hjemme"

Marilynne Robinson er en af vor tids mest delikate, interessante og sindsudvidende forfattere. Hun har haft tordnende succes og fået den ene pris efter den anden for sine romaner inde fra et hjem i den amerikanske lilleby, der lige så vel kunne ligge herhjemme og alle andre steder. Hun skriver nådesløst afslørende om de hemmeligheder, vi ikke engang selv anede, vi havde for os selv. Og hun skriver så smukt. Hendes "Gilead", der udkom i 2004 og på dansk i 2006, handler om en præst, der på sit dødsleje skriver et brev til sin lille søn. Et umuligt tema med alle de faldgruber, der kan findes. Men den er en af de allerskønneste bøger i verden. Og mesterligt oversat af forfatteren Ida Jessen. Nu er broderbogen udkommet på dansk. "Home" hedder den på engelsk og handler om præstens nabofamilie, hvor det sorte får vender hjem til sin syge far og sin søster, der passer ham. Den kom for to år siden, jeg nød den, den ene nådesløse scene afløser den anden, hun fører en frem til at begribe, hvordan den helt store livsberettigelse ligger lige der på køkkenbordet. Hun viser, hvordan en familie er. Hvordan en fortabt søn kan være den, der bærer hele kernen. Ikke, fordi han vil, men fordi det er lettest for de andre. Enhver med familie bliver klogere. Lidt flov, også, men klogere, og så kan vi jo gøre noget ... Derfor er forventningerne høje, da "Hjemme" lander hjemme hos os. Og skuffelsen er usigelig stor. Oversættelsen er så ringe, at den slår hele bogen itu. Hele den spinkle og samtidig stærkt ladede tone, Marilynne Robinson har i sit sprog, og som troværdiggør fortællingen, er forsvundet og erstattet af et gumpetungt, passificerende og distancerende gammeldags dansk. Som amerikansk forfatter bruger Marilynne Robinson verber i passiv, det gør amerikanere, men det er slet ikke det samme, som når vi gør det på dansk. Det er daglig tale derovre. Det er hverdagens sprog, ikke lærebøgernes, som det er blevet til i Hanne Richardt Becks fortolkning, hvor Robinsons særlige blanding af gamle og moderne ord også misforstås til at skabe et sprog, der alene er fortidigt. Jeg begriber ikke, at Gyldendal har ladet denne oversættelse udgive. Der skal blot bruges ganske få minutter på at genlæse Ida Jessens oversættelse, før man har hittet melodien. Og når man derefter læser den nye, er den borte. Helt væk. Det er skammeligt. Charlotte Rørth charlotte.roerth@nordjyske.dk Marilynne Robinson: "Hjemme" Oversat af Hanne Richardt Beck 352 sider, 299 kr. Gyldendal