Skammeligt

VKO:Politisk kommentator Hans Engell var (29.6.) citeret for at have udtalt, at "statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) såmænd er dygtig nok. Men hans problem er, at for meget går i koks for ham fra personer nær ham". Korrekt! Når meningsmålinger fortsat går imod VK, skyldes det ikke rigtig politik fra Søvndal/Thorning, men har baggrund i Engells betragtning. Skade! Det ses bl.a. i forbindelse med aftalen om øget toldkontrol Her går senest løjtnanter ud (30.6.) og desavouerer aftalepartneren, DF. Noget sådant er vand på det politiske ægtepar Søvndal/Thornings mølle. De kan læne sig tilbage i hængekøjen og score på hårdt VKO-samarbejders resultater i meningsmålingerne. Skammeligt for det borgerlige Danmark. Betving jer i sommervarmen, løjtnanter!