Skammer du dig, Frank J.?

FODNOTEPOLITIK:Socialdemokratiets udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs – der siden 60'erne efterhånden adskillige gange er skiftet, alt efter om partiet sidder i regering eller opposition – diskuteres på livet løs i den offentlige debat i disse måneder. Det skyldes ikke bare S-formand Mogens Lykketofts gentagne legen med tanken om at trække de danske soldater ud af Irak – til stor inspiration for terroristerne og totalitære muslimer i Mellemøsten, der netop i disse ugers myrder løs for at sabotere det første frie valg i Irak 30. januar. Diskussionen er for alvor blusset op med tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens (V) udgivelse af bogen "Fodfejl", hvori han gør status over de seks år fra 1982 til 1988, hvor han som dansk udenrigsminister af et alternativt, S-ledet flertal i Folketinget blev tvunget til blandt andet at undergrave NATO-beslutninger, som tidligere S-regeringer havde forpligtet Danmark på. Det er en spændende bog, fordi den giver et indtryk af, hvordan skiftende socialdemokratiske ledere siden 1960'erne har brugt udenrigspolitikken til at genere borgerlige regeringer indenrigspolitisk, men især fordi den dokumenterer, hvordan det skadede Danmark internationalt og vi blev opfattet som dybt usolidariske af vore allierede under Den Kolde Krig. Adskillige fremtrædende og højtrespekterede socialdemokrater som eks-ministrene Knud Heinesen, Erling Olsen og Henrik Dam Kristensen samt skatteordfører Henrik Sass Larsen (S) har taget kraftigt afstand fra fodnotepolitikken. Alle vidste de, at Sovjetunionen udnyttede de danske fodnoter i opgøret med NATO-landene på et kritisk tidspunkt, hvor det i sidste ende var et stærkt indre sammenhold i NATO, der førte til Murens fald, genforeningen af Tyskland, opløsning af Warszawa-pagten, demokrati i Østeuropa, Sovjetunionens opløsning og demokratiske tilstande i Rusland."Jeg skammer mig over fodnoterne", har Henrik Sass Larsen erklæret. S-formand Mogens Lykketoft har bistået af Svend Auken og Ritt Bjerregaard helt afvist så meget som at beklage fodnotepolitikken: "Det er meget svært for nogen, i denne her sammenhæng yngre, der overhovedet ikke har været med i den periode, at mene noget fornuftigt om fodnoterne. Man kan diskutere frem og tilbage om fodnoteperioden. Men lad være med den fuldstændig hysteriske tone om, at der var nogen, der har ret, og der var nogle der svigtede," siger Mogens Lykketoft ifølge Ritzau." Det er det rene, fuldstændige skingrende vanvid", fortsætter S-formanden. Socialdemokratiets politiske ordfører, Frank Jensen, har holdt utrolig lav profil i disse diskussioner. Men nu er det på tide med en klar melding fra Frank Jensen. For os nordjyder er det selvfølgelig på sin plads at Socialdemokratiets selvudnævnte kronprins med bopæl og valgkreds i Nordjylland bekender kulør. Han var selv medlem af Folketinget og stod partiledelsen bi i fodnotepolitikken helt frem til NATO-valget i 1988, hvor det alternative flertal uden om den borgerlige regering forsvandt. Hvad mener Frank Jensen om fodnotepolitikken? Var det rigtigt af Socialdemokratiet i opposition at tvinge borgerlige regeringer til at undergrave NATO-beslutninger, som S-regeringer selv havde forpligtet Danmark på? Var det acceptabelt, at Danmark, som i forvejen betalte det mindste beløb pr. indbygger til forsvaret af friheden og demokratiet og var mest afhængig af hjælp udefra, var de første til at undergrave sammenholdet i NATO under Den Kolde Krig? Skal vi vente flere fodnoter og flere forsøg på at splitte vestlige organisationer som NATO og EU, hvis det står til Frank Jensen i fremtiden? Deler Frank Jensen Mogens Lykketofts fuldstændige afvisning af kritikken af fodnoterne? Lad os få nogle klare svar fra manden, der gerne vil være Socialdemokratiets næste statsminister.Og hvad mener Ole Stavad i øvrigt? Socialdemokratiets tidligere næstformand og fremtrædende skatteminister sad ligeledes i Folketinget i fodnoteperioden. Han falder jo ikke under den kategori af partifæller, som Lykketoft mener, er for unge til at kunne mene noget som helst om sagen. Hvorfor holder Ole Stavad så lav profil i denne diskussion? Skammer han sig også over fodnotepolitikken? Eller er han enig med Mogens Lykketofts afvisninger af kritikken? Socialdemokratiets virkelige problem er, at partiet kun kan fungere ansvarligt, når det har magt og ansvar. Og det er ikke nok. Ligesom et flag er smukkest i modvind, så skal et politisk parti eller en folkelig bevægelse vurderes på, hvorledes det opfører sig, når det optræder i opposition - befriet for ansvarets åg.Det sidste er ikke mine, men Uffe Ellemann-Jensens ord. Men jeg kunne dårligt være mere enig. Danmark kan ikke være tjent med kun at kæmpe for frihed, demokrati og menneskerettigheder, når det passer Socialdemokratiet at lægge de indenrigspolitiske manøvrer og taktiske fif til side. Det er friheden og demokratiet for vigtigt til.