Skammer S sig ikke?

I mit synspunkt (9.1.) prøvede jeg blidt at bebrejde det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Prehn, at han (og partifæller) gør hvad de skal som ”opposition”: kritisere Fogh for at øge den sociale ulighed, samtidig med at de med umådelig diskretion forbliver tavse om den vigtigste enkeltårsag til skævhederne

Skattepolitik 16. januar 2007 21:24

: at nogle scorer enorme konjunkturgevinster på fast ejendom, mens andre får en lang næse plus en konfiskatorisk indkomstskat. Prehns forsøg på et svar (11.1.) tvinger mig med sorg til at være mindre blid denne gang. Bag hans forsøg på munterhed (”Jackpot frem for begmænd”) skjuler sig to kendsgerninger: dels at han er fundamentalt enig med mig, samtidig med en væsentlig forskel: jeg ikke er på valg til noget som helst, mens han og hans parti er stærkt optaget af at vælte Fogh om et par år, og derfor er sygeligt angst for at provokere egne parcelhus- og ejerlejlighedsvælgere. Denne angst er til dels velbegrundet, men samtidig kortsigtet. Det er nemlig piskenødvendigt for den samlede opposition at forstå, at de ikke kommer udenom det lange seje træk med at forklare deres vælgere, at nuværende situation af absurd. Dette er nemlig ikke kun en ”mærkesag” for en gammel, underforstået småtosset retsstatsmand. Det er logik for perlehøns og økonomiske vismænd: Man kan ikke opnå anstændig balance under overenskomstforhandlinger og ej heller rimelig social ro i almindelighed, med så groteske forskelle, at politiassistenten, sygeplejersken og folkeskolelæreren, der påtager jeg et par ekstravagter eller vikartimer bliver bon’et med 62 pct. i indkomstskat, mens skødehaverne på de rigtige ejendomme kan score en årlig, skattefri gevinst på mere end de pågældende personers hele årsindtægt før skat. Når Prehn derfor formulerer at ”der er enkelttilfælde, hvor man nok kan synes, at nogen er kommet sovende til en formue”, så er det en helt fortryllende underdrivelse! ”.... hvor man nok kan synes....” Herre Jemini! Kan læseren ikke se, hvordan hans angst for friværdi-vælgeren skriger op fra papiret? Fortsættelsen er ikke mindre fortryllende, med oplysning om, at der også er folk, der taber på fast ejendom. Det føles næsten i et splitsekund som at høre Hjort Frederiksen, der vist ikke er Prehns normale ideologisk fælle; eller er han? Det er et spørgsmål om teknisk/praktisk indretning af ejendomsbeskatningen, at undgå de uheldige konsekvenser som eksempelvis under ”Kartoffelkuren”. Prehn vil efter næste valg have nedsat en skattekommission. Fortræffeligt! Blot skylder han at forklare, hvad han vil bruge denne fine kommission til, når hans smukke formand allerede inden valget har kapituleret ved at erklære sig enig i den nuværende regerings skattestop? I øvrigt er sagen den banale, at uagtet at ejere af fast ejendom i perioder kan lide tab, så ændrer det ikke ved den kendsgerning, at taget over en årrække er investering i fast ejendom en ret fed idé. Mon Prehn har hørt om en af landets mest begavede forretningsfolk og investorer, en universitetsøkonom ved navn Thor Petersen, der med arme og ben har opkøbt så megen ejendom i Nordsjælland, at han har problemer med at hitte rede i de forskellige adresser. Men det er nok kun for at nyde jagtens glæder, ikke Prehn? Mon Prehn har hørt om en anden begavet universitetsøkonom ved navn Mogens Lykketoft, der korrekt har påpeget, at det oprindelige formål med topskatten, at de ”meget rige” skulle betale ekstra, nu har vist sig totalt forfejlet. Årsag: De meget rige betaler minimal eller ingen topskat, fordi belåningen af deres fede friværdier giver let adgang til store indskud på de ratepensioner, der så bekvemt fjerner samme topskat, som vi derefter bekvemt overlader til førnævnte politibetjente og andre ”småfolk”. Taler Prehn nogensinde med Lykketoft? Prehn vil bekæmpe såvel forringelse af boligstøtte som konfiskation af Landsbyggefonden. Smukt og rørende. Men ser han ikke denne kamp som et led i den evige kløft mellem friværdioverklassen og lej eboligfattigrøvene? Ser Prehn & Co. ikke, at når dette vanvid så længe har kunnet udvikle sig, er årsagen især, at just beboerne i lejeboligerne oftest udgør de ringere uddannede og derfor mindre velformulerede og mere tavse samfundsgrupper; de grupper man relativt let kan snyde, mens man lefler for de nyrige, de veluddannede og meningsstærke grupper og deres hyggelige friværdiforøgelser. Var der ikke engang noget med socialdemokraterne og ”de bævende læbers pris”? Skammer I jer ikke? En vred og bekymret nordsjællandsk villaejer skrev for nylig et læserbrev, hvor han udtrykte savnet af Erhard Jakobsen som den ”lille” parcelhusejers beskytter. Hvorfor dette savn? Han har jo beskytter nok i Thor Petersen, Fogh, Hjort Frederiksen, Helle Thorning, Henrik Sass og Prehn samt, ikke at forglemme, den gamle beton-CD’er Duetoft, der nu har konverteret tilbage til Prehns parti.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...