Skandale efter skandale

År 2010 endte med den ene skandale efter den anden.

Løkke udtaler, at tidligere socialdemokratiske ministre og EU-medlemmer sprang hospitalskøen over. Men det var en gammel sag, der var mere end femten år gammel. Han kunne have bidt sig selv i tungen, sagde han bagefter. Hvorfor rettede han ikke sin talefejl med det samme? Jeg tror, at han udmærket godt vidste hvad han sagde. Bertel Haarder! Han er da ikke helt ved muffen, den mand. Man kan da ikke tillade sig som minister at kalde en journalist idiot. Hans øjne kunne dræbe journalisten. Det, man siger, er man selv. Men ved du hvad, Haarder, dejligt, at du ikke kan styre journalisterne på TV 1, som du kan på TV 2. Til lykke, TV 1, I er da neutrale. Løkke kan slet ikke styre sig selv. Han skriver en bog med løgne i, Godt Margrethe Vestager kunne fortælle ham det. Men det største problem med sådanne løgne er, at det er ikke alle der hører om sandheden, men sluger løgnene råt. Jeg ved ikke, hvor mange millioner der er blevet brugt på det såkaldte skoleforlig. Men det er garanteret mange. Nu kan det hele ryge lige til forbrænding, men selvfølgelig, så giver det da varme i denne kolde tid. Vor herre bevares. Sikke da nogle mennesker vi har til at regere vores lille land. Har vi virkelig fortjent det? Lene Espersen har haft gang i sine venner i Europa for at få dem til at fortælle hvor "dygtig" hun er. Hvad gør man ikke for at redde sit skind. Lene tag hjem til Hirtshals igen og arbejde med det du er bedst til, nemlig fisk. Der kan du da kun lave ulykker få nogle få mennesker. Det du beskæftiger dig med nu, kan du da ikke finde ud af. Karen Ellemann er bestyrtet over, at Ekstra Bladet har afsløret, hvad hun smider i sin skraldespand, burde hun ikke være foregangskvinde og sortere sit affald i stedet for at forurene Danmark. Men nu skal ekstra Bladet stævnes for at kigge i private skraldespande og afsløre at en af danmarks ministre ikke sorterer sit affald. Hvad med TV 2, der forfulgte hjemmehjælpere i det skjulte. Det gør ikke noget, vel, Karen Ellemann? Men jeg synes, det TV 2 lavede, var en svinestreg. Og de burde være lukket som tv-station. Efter min mening overtrådte de dansk lovgivning. Jeg vil slutte med at ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår med en skandalefri regering. Kom nu med det valg.