Skarp intern kritik af USA's indsats i Irak

Det amerikanske senat vender sig mod Bush-regeringen

BAGDAD:Samtidig med at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget at hæve sanktionerne over for Irak, retter det amerikanske Senat nu en voldsom kritik mod Bush-regeringen for at være næsten uforberedt på den nye situation i Irak. Demokratiske, men også republikanske, senatorer i Senatets udenrigspolitiske komité grillede torsdag USA's viceforsvarsminister Paul D. Wolfowitz og kritiserede regeringen for at have forberedt sig dårligt på den kaotiske efterkrigssituation i Irak og for også at udføre opgaven dårligt, skriver avisen New York Times. - Jeg er bekymret over, at regeringens indledende stabiliserings- og genopbygningsbestæbelser ikke har været tilstrækkelige. Planlægningsprocessen var mindre udviklet end forberedelserne til krig, sagde senator Richard G. Lugar, republikaner fra staten Indiana. Lugar vurderede samtidig, at det vil tage mindst fem år at få genopbygget Irak fysisk og politisk. Endnu mere bidsk var den demokratiske senator Joseph R. Biden junior fra staten Delaware. I stærke vendinger kritiserede han Wolfowitz for, at USA's regering ikke offentligt har erkendt, at genopbygningen efter krigen vil koste milliarder af dollar og kræve et årelangt engagement, der vil fastholde USA i hængedyndet ganske som på Balkan. - Hvornår fortæller præsidenten det amerikanske folk, at vi efter al sandsynlighed vil blive i Irak i tre, fire, fem, seks, otte, 10 år med tusinder af soldater, og at vi vil bruge milliarder af dollar? For det amerikanske folk har ikke fået det fortalt endnu. De tror, at Johnny og Jane vil komme marcherende hjem meget snart, sagde Biden. Wolfowitz svarede, at det er svært at forudse, hvor lang tid genopbygningsfasen vil vare. - Det er muligt, at det kan gøres hurtigere, sagde Wolfowitz. Og da han forsøgte at inddrage Iraks egne ressourcer til genopbygning, her ikke mindst olien, i diskussionen, bed Biden ham af. - Hvilke ressourcer? Hvis vi bare skal nå til det punkt, hvor vi kan tale om at øge Iraks olieproduktion med en million tønder om dagen, skal vi først investere fem milliarder dollar (32 milliarder kr.), sagde Biden. Den bidske debat i Senatet udspillede sig samtidig med, at FN's Sikkerhedsråd torsdag med 14 stemmer mod nul vedtog at ophæve sanktionerne. Sikkerhedsrådets 15. medlem Syrien udeblev fra mødet, men meddelte fredag, at det slutter op om beslutningen. Beslutningen indebærer også, at USA og Storbritannien får kontrol med det ødelagte lands fremtid, herunder dets enorme olierigdomme. Samtidig baner beslutningen vej for, at FN's generalsekretær, Kofi Annan, kan udpege en særlig udsending, der skal samarbejde med de amerikanske og britiske besættelsesmagter. Der var fredag forlydender om, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, brasilianeren Sergio Vieira de Mello, får opgaven. De Mello er en yderst erfaren diplomat, der har tilbragt hele sin karriere inden for FN blandt andet som administrator på Østtimor og i Kosovo. Imens udtrykte irakere blandede følelser over for det faktum, at sanktionerne snart er en saga blot. - Folk vil leve deres liv igen. De vil tænke på at genopbygge deres hjem og investere igen. De har længtes efter dette i 13 år, siger den økonomiske iagttager Fadhel Ali til det franske nyhedsbureau, AFP. Men flere almindelige irakere siger til det britiske nyhedsbureau, Reuters, at fraværet af sanktioner ikke er meget værd, når ikke de har deres egen nationale irakiske regering. /ritzau/