Tennis

Skarp Nadal når frem til finalen

Succesrigt comeback efter lang pause

Rafael Nadal synes godt på vej mod fordums storhed. Foto: Scanpix

Rafael Nadal synes godt på vej mod fordums storhed. Foto: Scanpix

VINA DEL MAR: Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal så alt andet end rusten ud, da han natten til søndag dansk tid spillede sig finalen i sin længe ventede comeback-turnering.

Nadal, som tidligere har ligget nummer 1 på verdensranglisten, skulle kun bruge 64 minutter på at slå den tredjeseedede franskmand, Jeremy Chardy, med cifrene 6-2, 6-2 på grusbanen i chilenske Vina del Mar.

Nadal klar favorit

I finalen ved ATP-turneringen venter argentineren Horacio Zeballos, som slog landsmanden Carlos Berlocq i sin semifinale. Det er kun den anden ATP-finale i karrieren for Zeballos, som ligger nummer 73 på verdensranglisten.

Nadal, som har 11 grand slam-triumfer på cv’et, ligner dermed en klar favorit i opgøret, selvom han har været plaget af en knæskade.

Den 26-årige spanier er på grund af sin lange skadespause dumpet ned til en placering som nummer fem i verden. Før turneringen i Chile har han ikke spillet, siden han sidste sommer tabte til tjekken Lukas Rosol i anden runde ved Wimbledon./ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst