Nibe

Skarpe skud i solen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mange jagtskytter havde meldt sig til konkurrencen, der kunne give adgang til DM senere på året.

NIBE:Selv om vejret i den seneste tid ikke har vist hverken forårs- eller sommertegn af betydning, så smilede solen med jævne mellemrum ned til de omkring 70 jagtskytter, der brugte nogle timer lørdag eftermiddag. Det gjaldt Jægerforbundets kreds- og regionsskydning på banen ved omfartsvejen. Det var stævneansvarlige Peter Knudsen, selv deltager i kampen mod lerduerne, meget tilfreds med, og han glædede sig over, at rigtig mange skytter havde meldt ind i konkurrencen, der blandt andet gjaldt deltagelse i DM senere på året. - Men vort mesterrækkehold faldt desværre hurtigt ud, konstaterede Peter Knudsen, da NORDJYSKE traf ham sidst på formiddagen i en kort pause mellem skydningerne. Om grunden til, at de lokale jagtskytter ikke i de seneste to år har kunnet leve op til triumfen i 2004, da Karl Andersen som toppen af kransekagen blev danmarksmester, er ifølge Peter Knudsen, at konkurrencen er blevet voldsomt skærpet de senere år. - De fleste træner op til to-tre gange om ugen, mens vi på grund af miljøproblematikken kun kan få lov til at bruge banen en gang om ugen, og det er ikke nok, hvis vi skal med helt frem, siger Peter Knudsen. Han kunne dog glæde sig over, at Lars Staun til trods for, at han stort set ikke har kunnet træne i år, skød flotte 38/42. Det er et resultat, som Peter Knudsen vurderede til godt at kunne betyde kvalifikation. Vi bringer resultatet af skydningen i mandagsavisen.Flemø