EMNER

Skarpere profil

NORDJYLLAND: - Vi har nok spredt os for meget og ikke været så skarpe i udmeldingerne, som vi kunne have været, lyder det fra direktøren for Dansk Cyklist Forbund, Jens E. Pedersen. Han giver FDM ret i deres fødselsdagshilsen, som kritiserer cyklistforbundet for at have en uklar profil. - Vi oplever tit folk, som ringer, og tror, vi er en miljøorganisation, siger Jens E. Pedersen og påpeger, at forbundet fører trafikpolitik, som skal føre til bedre forhold for især hverdagscyklisterne. Det vil det understrege ved at fokusere mere på cyklisternes sikkerhed. - Omvendt skal det hellere være for meget. Vi vil nødigt bilde folk ind, det er farligt at cykle, så de helt holder op, siger Jens E. Pedersen. - many