Ishockey

Skarpheden manglede hos de hvide høge

Det blev en lang affære, da White Hawks havde besøg af Sønderjyske. Holdet tabte 3-4Se flere billeder fra kampen

White Hawks mod Søndejyske. Frederikshavn 21.september 2006. Foto: Carl Th. Poulsen

White Hawks mod Søndejyske. Frederikshavn 21.september 2006. Foto: Carl Th. Poulsen

Den tidligere angriber i Frederikshavn, canadiske Dan Ceman, afgjorde fredagens langstrakte slag på et straffeslag, og dermed nappede de forsvarende mestre fra SønderjyskE noget misvisende to point, mens White Hawks måtte nøjes med et enkelt. Efter 3-3 i den ordinære kamp og ingen mål i omkampen lykkedes det kun for Ceman at få pucken i mål på straffeslag, mens de øvrige ni blev misbrugt. Hjemmholdet lagde stærkt ud og kom i front i powerplay allerede efter knap tre minutters spil ved Mike Grey, og da Tomas Srsen kunne øge til 2-0 senere i første periode, lignede det en sikker hjemmesejr. Men SønderjyskE fik vendt kampen takket være to udvisninger til hjemmeholdets tjekkiske back Jiri Paska, hvor gæsterne fik scoret til 2-2 og 2-3, og i det hele taget var det spillet i over- og undertal, der drillede frederikshavnerne. Ganske vist fik Tomi Jokinen udlignet til 3-3 i tredje periode, men et sejrsmål blev det aldrig til, simpelthen fordi høgende ikke var dygtige nok i powerplay. - Vi har ellers trænet meget i netop det spil, men det var bestemt ikke at se mod SønderjyskE, erkendte træner Jiri Justra. Heller ikke kaptajn Christian Schioldan var tilfreds med blot et point. - Det er ikke godt nok på hjemmebane, men en del af forklaringen er, at vi nærmest tager livet af os selv med de mange udvisninger i anden periode. Da vi samtidig kun spillede med fem backer, havde vi ikke kræfter til at afgøre tingene, når vi fik chancen i powerplay. End ikke i spil fem mod tre i den forlængede spilletid formåede høgene at udnytte, og så måtte de altså se SønerjyskE løbe med et ekstra point på Cemans straffeslag. Kampfakta: Perioder: 2-1, 0-2, 1-0, 0-1 Mål: 2.55, 1-0 Mike Grey ass. Christian Schioldan (5-3 spil), 13.28, 2-0 Tomas Srsen ass. Mads Bech Christensen (4-4 spil), 14.14, 2-1 Søren Nielsen uass. (4-4 spil), 23.52, 2-2 Dan Ceman ass. Mads Schaarup (5-4 spil), 29.01, 2-3 Brad Rooney ass. David Burgess (5-4 spil), 49.19, 3-3 Tomi Jokinen ass. Morten Lie, 70.00, 3-4 Dan Ceman (straffeslag) Udvisninger: White Hawks 10x2 min., SønderjyskE Game Misconduct + 1x5 min. (Arturas Katulis), 1x10 min., 11x2 min. Hoveddommer: Brian Janum Tilskuere: 997