Skarpladt riffel på adresse i Doense

Yngre mand sigtet for ulovlig våbenbesiddelse

Fundet af en skarpladt riffel på en bopæl i Vester Doense har nu ført til varetægtsfængsling af en yngre mand. Vedkommende bor i huset, og politiet blev i weekenden tilkaldt i forbindelse med voldsom ballade med en gruppe unge, som opholdt sig på stedet. Ud over sigtelsen for ulovlig våbenbesiddelse blev der i forbindelse med politiets udrykning til adressen også rejst sigtelse mod en person for vold mod sagesløs.