Skarv-regulering øger presset mod sjælden terneart

Ornitolog advarer mod at gøre levevilkårene endnu vanskeligere

HIRSHOLM:Splitternen har det skidt på Hirsholm, og nu vil ornitologen og tegneren Jens Gregersen have stoppet reguleringen af skarvbestanden på naboøen Græsholmen. Han mener skarvbekæmpelsen indirekte gør levevilkårene for splitternen endnu vanskeligere. Hver tiende dag - Skov- og Naturstyrelsens regulering af skarver finder sted cirka hver tiende dag, og den medfører så kraftig uro, at de store måger i stigende grad stjæler hinandens æg og opgiver deres territorier på den ubeboede Græsholm, hvorefter de flytter ind på Hirsholm, hvor det så går ud over splitternerne, siger Jens Gregersen til Dansk Ornitologisk Forenings medlemsblad, Natur og Fugle. Især den dominerende sølvmåge udgør en trussel mod de små måger og de sjældne terner, når den besætter nabolaget. - Af hensyn til reservatets ynglefugle i almindelighed og splitternerne i særdeleshed bør man derfor helt indstille reguleringen af skarverne, siger Jens Gregersen, der som fugletæller gennem mange år har fulgt fuglelivet på Hirsholmene på tæt hold. Splitternekolonien på Hirsholm er i dag landets største, men reelt truet af sammenbrud, advarer han, Kolonien har de senere år huset op imod 2.000 ynglepar - eller halvdelen af den danske bestand af arten - og ligger på hovedøen Hirsholm tæt på fyret. Truslen fra turisterne Advarslen om den truede splitternekoloni lander også midt i en i en flerårig diskussion om balancen mellem benyttelse og beskyttelse på Hirsholm, der har status som EU-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. For ifølge ornitologerne udgør turister en anden alvorlig trussel mod fuglekolonierne på hovedøen. Desuden er Hirsholm ved at gro til i græs, tagrør og indførte buske nær splitternernes koloni. Det bevirker, at ternernes store unger har svært ved at nå ned til kysten, hvor de bliver flyvefærdige. Sølvmåge-invasion Jens Gregersen mener sølvmågen må bekæmpes på Hirsholm, hvis kolonien af splitterner skal bevares. Hans tællinger dokumenterer, at cirka 100 par sølvmåger i løbet af få år har koloniseret den beboede Hirsholm. De store måger truer med at gentage historien fra den ubeboede Græsholm, hvor der ikke er adgang for offentligheden. I 1940’erne ynglede op imod 4.500 par splitterner på Græsholm i kraft af de store hættemåge-kolonier, der dengang fandtes på øen. Men i 1950’erne flyttede sølvmågen ind. Og så var det slut med både hættemåger og splitterner. De store mågers ø I dag er Græsholm de store mågers ø. Her yngler flere tusinde par sølvmåger, sildemåger og svartbage. - Vi bør målrettet forsøge at sikre hættemågerne og splitternerne på Hirsholm ved at forhindre sølvmågen i at få fodfæste, siger Jens Gregersen til Natur og Fugle. Hirsholmene har fået afgørende betydning for den danske bestand af splitterner, der i disse år tæller blot 3.500 til 4.500 par. Ræve har gjort livet usikkert for splitternerne andre steder i landet, men Hirsholmene er rævefri.