Skattepolitik

Skat fanger udlandssnyd for millioner

Skat har opdaget snyd for millioner i jagten på virksomheder og personer, der gemmer sig i udlandet.

Det er især i håndværksbranchen, at mange forsøger at drible uden om skattefar. I år har Skat afsluttet 17 sager, hvor regninger på skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for mere end seks millioner kroner er sendt ud til virksomhedsejerne. Ifølge projektleder i Skat, Karina Christensen, er de afsluttede sager ikke færdige for virksomhedsejerne, da de fleste kan regne med et retligt efterspil. - Skats indsats på området fortsætter, og der er yderligere 52 sager i støbeskeen, hvor vi ligeledes forventer større reguleringer af virksomhedernes og personernes indkomst- og momsgrundlag, siger hun. /ritzau/